0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Coronasmittet ansat sender 150 højskoleelever i karantæne

150 elever på jysk højskole er i karantæne på deres værelser, efter medarbejder er testet positiv for corona.

Sundhed

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

150 elever på Idrætshøjskolen Aarhus er lige nu i karantæne to og to på deres værelser.

Karantænen skyldes, at en medarbejder er blevet testet positiv for corona. Vedkommende var på arbejde mandag.

Det skriver TV2 Østjylland.

»Vi kan jo ikke bare sende eleverne hjem med offentlig transport, lukke porten og tage hjem«.

»Højskolen er de her elevers hjem, og derfor har os medarbejdere også været nødt til at melde os i frivillig karantæne på skolen, så de her elever kan blive bespist, informeret og faktisk også trøstet«, siger forstander Henrik Løvschall til TV2 Østjylland.

Forstanderen efterlyser en handleplan fra myndighederne. Den bør være tilpasset den særlige situation, som højskoler og efterskoler kan risikere at havne i.

»Vi er en speciel enhed, hvor vi ikke bare kan sende folk hjem, og vi har intet hørt om, hvordan vi rent faktisk skal forholde os«.

»Vi bliver bare sendt ind i køen«, siger Henrik Løvschall til TV2 Østjylland.

Idrætshøjskolen føler sig efterladt, siger han, særligt fordi det er svært at komme igennem til myndighederne.

ritzau

Læs mere:

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere