0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Trods coronavirus nød mange solen omkring Søerne i København i lørdags. Fodgængere, løbere, hundeluftere var ude, og det er faktisk godt i kampen mod virus, som ikke kan fordrage solskin. Man skal dog stadig ikke gå hånd i hånd med fremmede, og husk at holde afstand.

Skal jeg tage handsker på, og hvordan trykker jeg på stopknappen i bussen? Sådan skal du forholde dig uden for dit hjem

Hvordan skal jeg trykke på stopknappen i bussen? Skal jeg gå i en bue uden om andre spadserende? Og kan jeg overhovedet undgå smitte? Professor i mikrobiologi giver klare svar på de dilemmaer, den nye hverdag stiller os i, når vi går uden for døren.

Sundhed

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Skal jeg bære handsker udendørs og for en sikkerheds skyld brænde dem, når jeg er kommet hjem igen?

Nej, svarer professor Hans Jørn Kolmos, der har forsket i mikrobiologi og befundet sig i smittefarlige miljøer det meste af sit arbejdsliv.

Han maner til besindighed, rettidig omhu og disciplinering af hænderne, når han giver sine svar på de dilemmaer, vi nu dagligt står i, indtil coronaepidemien er et overstået kapital.

På caféen

Skal jeg holde øje med, om bartenderen har vasket hænder?

»For det første er det vigtigt, at du forstår, at du med meget stor sandsynlighed bliver udsat for smitte uanset hvad, for coronavirusset er allerede i cirkulation. Så det er ikke et spørgsmål, om du kommer i kontakt med enkelte viruspartikler. Spørgsmålet er, hvor stor en mængde af viruspartikler, du bliver udsat for på samme tid. Derfor, uanset hvor du er henne, skal du huske at vaske hænder, før du spiser eller drikker, for det fortynder mængden af virus. Men i og med, at du går ind på en café, har du jo truffet et valg, hvor der er mulighed for at blive smittet. Her må du stole på, at bartenderen rent faktisk har rene hænder. Så du skal træffe kloge valg i det offentlige, og huske at vaske hænder«.

Skal jeg genoverveje steder med tag-selv stationer af kaffe, bestik eller sugerør?

»Man kan vel nok bruge sådan en, for hvad skulle man ellers gøre? Det er igen vigtigt, at du vasker hænder, inden du spiser, og efter du er færdig. Men det, du skal huske, er, at små mængder af viruspartikler ikke er afgørende. Og i forhold til bestik, kan der godt være viruspartikler på, men der vil højst sandsynligt ikke være en betydelig mængde, så længe de ikke er synligt urene«.

Hvor meget er en betydelig mængde?

»Det er ikke en enkelt viruspartikel på emballage her og der, som smitter. Nej, det tæller, hvis der er en snotklat, som du kommer til at sætte fingeren på. Gode mængder findes i synligt sekret, host og nys. Det vil altså sige, at der vil blive transporteret virus gennem emballage, tøj, service og så videre. Derfor er det vigtigt, at man jævnligt rengører dørhåndtag og overflader.

Kan jeg godt bestille takeaway fra restauranter?

»Det vil jeg mene, du godt kan. Men man kan ikke afvise, at der kan sidde noget virus på emballagen. Det kan du aldrig være sikker på, at der ikke er. Men du skal ikke begynde at sætte takeaway på pause, for virusset på emballagen er i små mængder. Det vigtigste råd er det gode gamle, at du skal vaske hænder, før du spiser«.

Du skal være mere disciplineret med dine hænder, end normalt. Du kan låse hænderne fast i hinanden, så man har dem samlet, ligesom hvis man beder en bøn.

I supermarkedet

Hvor stor afstand skal jeg holde i køen?

»Overhold Sundhedsstyrelsens anbefalinger på en meters penge. Det kan være svært. Jeg har selv været der, og det er altså svært at holde den afstand. Til gengæld, så står man fornuftigt, fordi det ikke er ansigt til ansigt, så man undgår at hoste hinanden i hovedet«.

Hvordan skal jeg håndtere varerne og opdelerne på kassebåndet?

»Supermarkederne er jo et af de steder, hvor rigtig mange rører ved rigtig meget. Men du skal bare gøre som normalt. Brug dine hænder til at fylde varerne i din kurv, men tænk over, at du ikke klør dig i øjet. Og husk at vask hænder, når du kommer hjem eller brug håndsprit«.

Hvad med os, der ikke har håndsprit?

»Du køber ind, som du plejer at gøre, men vær opmærksom på, at hænderne ikke rører ved alt mellem himmel og jord. Selvfølgelig skal du røre ved nogle ting, men sådan er det. Så vasker du hænder, når du kommer hjem«.

Med offentlig transport

Skal jeg undgå at tage fat i gelænder, stolper og håndtag?

»Det nytter ikke, at vi alle sammen vælter og brækker hofter og alt muligt andet. Offentlig transport er indrettet sådan, at der er noget at tage i af en grund. Så du kan jo tage et par handsker på – det er jo også koldt udenfor – inden du trykker på stopknappen eller bruger gelænderet som støtte. Men du skal gøre dig klar, at når du kommer hjem og tager de handsker af, så skal du vaske hænder. Der er sikkert smitstof på handskerne bagefter, men det tørrer ind. Og de få viruspartikler, der sidder på handskerne, dør ud«.

Skal jeg bare lægge handskerne som normalt?

»Læg handskerne på hylden. De få viruspartikler, der er på handsken, holder ikke i lang tid. Man kan sige det sådan her: Hvis der er 100 viruspartikler til at begynde med, så vil der kun være nogle få stykker tilbage efter 48 timer. Viruspartiklerne vil dø ud stille og roligt, én for én, og minimerer risikoen for infektion mere og mere«.

Annonce

Kan jeg så smitte mig selv gennem handskerne derhjemme?

»Det kan man ikke afvise, og derfor skal du være mere disciplineret med dine hænder end normalt. Du kan låse hænderne fast i hinanden, så du har dem samlet, ligesom hvis du beder en bøn. Det gør personalet på operationsgangene, så man har styr på sine hænder. Så hvis det klør i panden, så lad det klø. Kløe holder jo strengt taget op, hvis du lader det klø og holder op med at tænke på det«.

Hvor langt væk fra den nærmeste passager, skal jeg sidde?

»Der gælder samme anbefalinger som i supermarkedet«.

På tur i det fri

Skal jeg være varsom, når vi passerer hinanden udenfor?

»Du er ude i den friske luft, og der sker altså en vældig fortynding af virus på overflader og tøj. Du skal selvfølgelig ikke gå hånd i hånd med vildt fremmede mennesker, men det spiller ikke nogen rolle, at du går forbi mennesker på stien. I virkeligheden, er det rigtig godt at komme ud«.

Skal jeg passe på med at løfte låget på en skraldespand eller sætte mig på en bænk?

»Du bør vaske hænder, hvis du rører ved noget, som andre også har rørt ved. Og indtil da bruger du bare dine handsker eller holder hænderne fra ansigtet. Men netop udenfor, hvor der er vind og solskind, sker der en fortynding af viruspartiklerne på overflader som bænke, men også overfrakker. Virus kan ikke fordrage solskin. Derfor er det faktisk rigtig godt, at være udenfor«.

Læs mere:

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?