0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Derfor skal vi ikke teste alle småsyge danskere

WHO’s topchef rettede mandag sin appel mod alle de lande, der intet gør for at bremse pandemien med coronavirus. Sundhedsvæsenet i fattige lande risikerer at kollapse totalt, når sygdommen får fat. Det var dem og alle andre lande, der fortsat ikke tager epidemien eller udsigten til epidemi alvorligt, han rettede sin appel til. Danmark følger retningslinjerne fra EU’s sygdomsagentur og fokuserer kræfterne på at teste og hjælpe de mest syge.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Lehtikuva/Ritzau Scanpix
Foto: Lehtikuva/Ritzau Scanpix

Sundhed

Ingen kunne misforstå budskabet fra generaldirektør i verdenssundhedsorganisationen WHO Tedros Adhanom Ghebreyesus, da han mandag kigge direkte ind i tv-kameraet og fastslog:

»Vi har et simpelt budskab til alle lande: Test, test, test«.

WHO’s boss understregede nødvendigheden af en langt mere massiv indsats i kampen mod det nye coronavirus, der giver sygdommen covid-19.

Christopher Black/who/Ritzau Scanpix
Foto: Christopher Black/who/Ritzau Scanpix

Tedros Adhanom Ghebreyesus, WHO's topchef, holdt i går en tale om pandemien med coronavirus. Han er bekymret for, at alt for mange lande ser for let på sygdommen.

»Vi har ikke set en hastig nok optrapning af testning, isolation og kontaktopsporing – som er hele rygraden i vores indsats mod virussen«, sagde Tedros Adhanom Ghebreyesus.

Talte WHO til Danmark?

Nej. Men det er med det citat naturligt at tro, at WHO nu undsiger Danmark og vores nye teststrategi, der siden torsdag sidste uge alene har fokuseret på dem, som er så syge, at de har behov for lægehjælp på hospitalet.

For danske læger tester ikke længere bredt i befolkningen.

Småsyge som tv-2-medarbejderen – Danmarks ’Patient 0’ – bliver ikke testet i dag. Vi bruger ikke mange kræfter på at opspore alle med potentiel smitte. Isolere dem. Og kontaktopspore alle dem, som en covid-19-positiv patient har været i kontakt med. Og sætte dem i hjemmekarantæne.

Dermed gør vi jo ikke, som WHO-direktøren siger, vil mange mene. Men det er sådan set forkert. Særligt, hvis man læser hele talen.

Hvem talte WHO så til?

WHO taler til hele verden.

WHO taler ikke specifikt til Danmark og den danske håndtering af coronaepidemien.

For alt for mange lande i verden har ikke reageret på udsigten til epidemi. Derfor har vi nu en pandemi, hvor der er udbrud på flere kontinenter. Hvor virusspredning ikke kan stoppes.

WHO-direktøren fortalte, hvordan organisationen har sendt 1,5 millioner test til 120 lande.

Europa er epidemiens nye epicenter, hvor stort set alle lande i Europa har taget drastiske midler i brug for at begrænse smittespredningen - skole- og grænselukninger, voldsomme indgreb i vores alles forsamlingsfrihed og sociale færden. Alligevel spreder virus sig hastigt.

Men ikke i alle lande. hvis man alene ser på de officielle tal for konstateret smittede.

Passer landenes smittetal ikke?

Jo, men de siger intet om, hvor meget smitte, der er i et land. De officielle smittetal siger kun noget om antal positivt testede. Og noget om landets fokus på smitteopspore, da der kan ligge et stort mørketal for ikke-konstateret smitte i et land.

Italien havde stort set ingen konstateret covid-19-smittede for få uger siden. Pludselig opdagede italienerne, at de stod midt i coronaepidemien, mens det væltede ind på hospitalerne med alvorligt luftvejssyge borgere. De havde ikke testet folk hjemvendt fra risikoområder i nævneværdigt omfang – som blandt andet Danmark gjorde.

USA nedtonede også længe udsigt til en potentiel epidemi og havde i sidste uge kun dobbelt så mange konstaterede smittede som i lille Danmark. Fordi de stort set ikke testede. Nu har amerikanerne store covid-19-problemer.

Rusland har ’kun’ 93 konstateret smittede, Tyrkiet 47, Tunesien 20, Marokko 37, Columbia 54, Venezuela 17, og 65 i Argentina, 2 i Nigeria og 62 i Sydafrika.

En lang række lande på det afrikanske kontinent har officielt ikke en eneste smittet med covid-19. Det tror ingen fagfolk på. Derfor er det verdenssamfundet, WHO taler til. Ikke Danmark.

Hvad er problemet med for få test før epidemiudbrud?

Går en epidemiens dødelige alvor først alt for sent op for et lands sundhedsmyndigheder, risikerer hospitalerne at kollapse. Alt for mange vil dø af sygdom, som ikke burde dø. Og som de ville overleve, hvis der var tid, personaler og overskud.

I Wuhan, hvor virusset sprang fra dyr til menneske for første gang i slutningen af sidste år, havde de Kinas største dødelighed, fordi millionbyen alt for sent opdagede en epidemi med den ny virus, som intet menneske er immun over for.

I Wuhan døde 5,8 procent af alle, som var testet positiv for covid-19, ifølge WHO’s tidligere undersøgelsesrapport.

I resten af Kina var dødeligheden 0,7 procent.

Derfor råber Tedros Adhanom Ghebreyesus nu verden op med budskabet »test, test, test«, så epidemien ikke udvikler sig og spreder sig i blinde.

Særligt bekymret er den etiopiske WHO-direktør for fattige lande med dårlige sundhedssystemer.

»Vi har set epidemien i lande med avancerede sundhedsvæsener. Men selv de har haft svært ved at klare den. I takt med at virus bevæger sig til lavindkomstlande, er vi dybt bekymrende for det gennemslag, som virus vil få i befolkninger med store forekomster af hiv-smittede og blandt fejlernærede børn. Det er derfor, vi siger til alle lande og alle individer, at de skal gøre så meget som muligt for at stoppe smittespredningen«, sagde Tedros Adhanom Ghebreyesus mandag.

Hvordan kan man vide, WHO ikke taler til Danmark?

Fordi EU’s kontor for smitsomme sygdomme, European Center for Disease Prevention and Control, ECDC, som læner sig op af WHO’s guidelines i dens seneste rapport fra 12. marts fastslår, at smittespredningen i Europa nu er så massiv, at europæiske lande »inden for uger, måske dage« kan forvente tilsvarende situationer med ekstremt pressede hospitaler, som det er set i Kina og Italien.

»EU/EEA og Storbritannien (53 lande i den europæiske region, red.) bevæger sig hurtigt mod et scenarie med vedvarende smittespredning med covid-19«. Og fordi situationen i disse timer »udvikler sig hurtigt, er en hastig, proaktiv og omfattende tilgang essentiel for at forhale smittespredning, da det ikke længere betragtes som gennemførligt at inddæmme smitte til lokale epidemier«.

Det var præcis det, som Danmark gjorde på statsminister Mette Frederiksens (S) ordre i sidste uge.

Vi opgav strategien om at inddæmme coronasmitten.

Inddæmning, hvor læger tester småsyge fra risikoområder i et forsøg på at inddæmme en epidemi, er første skridt i epidemihåndtering.

Lykkes det ikke at inddæmme coronasmitten – og det lykkedes ikke Europa – skal epidemien i stedet afbødes, så smittetrykket holdes nede. Så vi får den flade kurve, ikke den stejle, fra sundhedsminister Magnus Heunickes (S) nu så kendte planche.

Annonce

Men skal man ikke teste i den nye strategi med afbødning?

Jo, det er også derfor, at sundhedsministeren mandag sagde, at flere skal testes. Det er bare ikke flere småsyge, der ligger hjemme.

Når ECDC og de danske sundhedsmyndigheder og regeringen skifter strategi, handler det om, at alle tilgængelige kræfter fokuseres på at gøre hospitalerne klar til epidemien. Fokus er de mest syge. Ikke de mildt syge.

Derfor er det samlede bekræftede smittetal ikke længere interessant i Danmark.

Det er derimod tal for indlagte, særligt indlagte på intensive afdelinger. I skrivende stund er 82 indlagt med sygdommen covid-19, deraf 18 på intensiv. Og tallet stiger time for time.

»Tiltag på dette stadie (afbødning under en epidemi, red.) skal ultimativt beskytte de mest sårbare grupper fra alvorlig sygdom og død ved at reducere smittespredning (derfor skal vi alle isolere os, red.) og forstærke sundhedsvæsenet«, skriver ECDC om den strategi, som de europæiske lande med aktiv smittespredning som det danske bør følge.

Hvor skal vi så teste flere?

Danmark har nu købt tre nye maskiner til at udføre flere smittetest af de halspodninger, som hospitalets personale foretager.

På den måde kan Århus, Odense og København snart foretage endnu flere coronatest. Men fortsat kun på mennesker, der er så syge, at de bør tilses på et hospital. Vi skal ikke teste flere småsyge, der som ved en almindelig influenza også bare ligger syge i eget hjem, men isoleret fra de øvrige familiemedlemmer, så smitten ikke spreder sig.

Er det ikke en fordel med flere test bredt i befolkningen?

Jo, WHO opfordrer også til smitteopsporing uden for hospitaler, hvis der er kapacitet. I en ideel verden ville stortest af befolkningen være glimrende, så udviklingen kan følges mere præcist. Og så alle ved, om de fejler covid-19 eller ej.

Men ingen europæiske lande har som Sydkorea teknisk maskineri og et sundhedsfagligt set-up, der kan håndtere titusindvis af test konstant, så befolkningen sundhedstilstand følges nøje.

Det kan komme på den anden siden af epidemien, så vi og de øvrige europæiske er bedre rustet næste gang, pandemien raser. Og vi kan godt drøfte, om vi burde have haft en endnu større testkapacitet i Danmark, end vi har. Men lige nu er regeringens og lægernes fokus alene at få os så godt igennem epidemien som muligt. Så kommer evalueringen efterfølgende.

ECDC anbefaler netop en skarp prioritering i en situation med begrænsninger i testkapacitet eller mandskab. Så bør kontaktsporing begrænses, som vi har gjort.

»Test-tilgangen bør forbeholdes de svagelige grupper, samt beskyttelse af ældre- og sundhedsinstitutioner, herunder de ansatte«, står der i guidelines.

Så Danmark forfølger præcis den epidemihåndtering, som de europæiske sundhedsmyndigheder anbefaler i en situation med udbredt smitte på det europæiske kontinent. Hvor epidemien ikke kan stoppes.

Vi er ifølge Statens Serum Institut i uge 1-2 ud af en epidemi, der efter lærebøgerne burde toppe omkring den syvende uge. Men hvor alle tiltag, særligt den sociale begrænsning og øget håndhygiejne, er afgørende faktorer, der kan sænke smittetrykket.

Derfor ser vi hele tiden nye skrappe tiltag fra de daglige pressemøder.

Hvordan vil myndighederne så få overblik over epidemien?

Statens Serum Institut vil nu overvåge covid-19, som forskerne også overvåger den almindelige influenzasæson. Derfor er Statens Serum Institut ved at få 120 udvalgte praktiserende læger ud af landets 3300 til at få hjemmetestet syge borgere. Det svarer til blot 3-4 procent af lægerne.

Det skal ikke bruges for den enkeltes syges skyld. Myndighederne er som udgangspunkt ligeglade med, om den enkelte borger har covid-19 eller almindelig influenza – med mindre vedkommende tilhører en risikogruppe.

Alle med symptomer på covid-19 skal betragte sig som smittede med virusset og agere derefter.

Men serum-forskerne vil bruge de nye oplysninger fra udvalgte lægers småsyge patienter og koble resultatet sammen med det stigende antal testresultater fra landets hospitaler. På den måde sikrer myndighederne sig et bedre overblik over epidemiens udvikling.

Det anbefalede ECDC for et par dage siden. Det gør Danmark snart.

Sundhedsvæsenet interesserer sig ikke for, at småsyge danskeres ønsker eksakt viden om, hvorvidt de er smittede eller ej. Sundhedsvæsen skal nu fokusere på de mest syge. Det er dem, de tester. Også med de tre flere maskiner.

Men andre lande er slet ikke kommet igang med smittesporing. De skal ifølge WHO øjeblikkeligt gå i gang med »test, test, test«. Derfor sluttede Tedros Adhanom Ghebreyesus også sin appel til verden:

»Dette er den definerede globale sundhedskrise i vores tid«, sagde han mandag.

Læs mere:

    Alt om Corona­virus

Læs mere