0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Lorene Christensen er operationssygeplejerske på Gentofte Hospital og arbejder med ikke-akutte patienter.

Sygeplejersker i opråb om at fortsætte ikke-akutte operationer: »Jeg sad og nikkede, da dronningen sagde, at det er tankeløst og hensynsløst«

Læger og sygeplejersker, der fortsat laver ikke-akutte operationer, er bekymrede for at starte smittekæder og ikke at være klar til at stå i frontlinjen, når coronaepidemien topper. Nu er ledelse af Herlev og Gentofte Sygehus indkaldt til bekymringsmøde om sagen af Dansk Sygeplejeråd.

Sundhed

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Bekymrende og uansvarligt. Sådan beskriver operationssygeplejerske Lorene Christensen, at hun fortsætter med at foretage ikke-akutte operationer som operationssygeplejerske på hendes arbejdsplads, Gentofte Hospital.​​​

»Danskerne må ikke skabe smittespredning. Men det er det, jeg gør hver dag på mit arbejde. Vi er i tvivl om, vi gør det rigtige. Vi har patienter, der siger, »Ej, hvor er det dejligt, at jeg kunne komme til i dag alligevel«. Det er svært at sige til en patient, »Jo, det er virkelig dejligt for dig, men har du overvejet, at det kunne være, jeg havde corona?««, siger Lorene Christensen.

Politiken har talt med en håndfuld sygeplejersker og en overlæge på Gentofte og Herlev Hospital og Regionshospitalet Nordjylland i Hjørring. Alle er bekymrede over, at de fortsætter med at udføre ikke-akutte operationer, hvor tæt fysisk kontakt med mange mennesker er uundgåeligt. I Hjørring har sygeplejerskerne sendt et bekymringsbrev til Sundhedsstyrelsen og Statsministeriet om deres arbejdsgang.

Det sker selv om Sundhedsstyrelsen torsdag i sidste uge opfordrede til, at alle ikke-akutte operationer udskydes for at frigøre personale til coronapatienter og undgå smittespredning på hospitalerne. Det er dog ledelserne på de enkelte hospitaler, der skal lave en lægefaglig vurdering om, hvilke operationer der udskydes.

En ikke-akut operation kan for eksempel være operationer vedrørende en knæskade, slidgigt, at få sat en spiral op eller en fedtknude, der skal fjernes.

Bekymringerne går på at skabe smittekæder på hospitalerne, og at man bruger udstyr og mandskab nu, som bliver kritisk nødvendigt, når epidemien topper.

»Det er megafrustrerende. Bare fordi vi er sygeplejersker, kan vi godt blive smittet. Vi er skidebange«, siger Lorene Christensen.

Ifølge en anden sygeplejerske på Gentofte Hospital, der ikke ønsker sit navn frem, er det umuligt for sygeplejerskerne at følge Sundhedsstyrelsens anvisninger.

»En patient, der bliver indlagt for at få lavet kirurgi, er der mange mennesker tæt på. Man kan holde måske 30 centimeters afstand, og personale, der passer dem, arbejder også utroligt tæt. Hvis der er en enkelt syg, der kommer ind, er vi alle sammen medvirkende til at sprede smitten meget hurtigt. Det strider imod det, vi hører fra regeringen og Sundhedsstyrelsen, og det føles forkert«.

Ifølge sygeplejersken skulle man være stoppet med at lave ikke-akutte operationer for en uge siden. Og man skal i hvert fald stoppe nu.

Opråb til ledelser

Overlægeforeningen skrev onsdag en pressemeddelelse, hvor den opfordrede Danske Regioner til at melde ud til hospitaler, at de skal stoppe med at udføre alle ikke-akutte operationer.

Dansk Sygeplejeråd har på baggrund af mange bekymrede henvendelser fra medlemmer indkaldt til et møde mellem vicedirektør i direktionen for Gentofte og Herlev Hospital, Jan Toftholm, og sygeplejerskerne på de pågældende hospitaler.

»Det er en meget reel bekymring, de går rundt med, og den skal vi selvfølgelig lytte til«, siger Kristina Robins, der er kredsformand for Dansk Sygeplejerskeråd i København.

Lange ventetider

Ifølge Lorene Christensen kører Gentofte Hospital næsten efter det sædvanlige program ud over, at et intensivafsnit er ved at blive gjort klar til coronapatienter, og at der er flere patienter, der selv aflyser operationer.

Hun fortæller, at de på hendes afdeling, der ikke har akutte patienter, kan være 50 operationssygeplejersker, 50 anæstesisygeplejersker og 30 læger på arbejde på samme tid. Så har de cirka tre-fire patienter igennem hver operationsstue dagligt.

Hospitalsdirektør på Herlev og Gentofte Hospital Steen Werner Hansen sagde i et interview mandag til Politiken, at de vælger at lave ikke-akutte operationer, fordi de er bekymrede for lang ventetid, hvis man ikke gør, og han har ikke noget nyt at tilføje torsdag.

»Vi følger selvfølgelig Sundhedsstyrelsens retningslinjer, men lige i øjeblikket er der ikke mange syge på hospitalerne med corona. Vi skal sikre os, at vi kan stille personale op, når der kommer flere patienter med covid-19, men indtil da vil vi gerne hjælpe de patienter, der er skrevet op til operation. Vores bekymring er, at de kommer til at vente meget lang tid bagefter, fordi, når den her epidemi er ovre, er det sommerferie, og så kan man komme til at gå ret lang tid med noget, som er blevet vurderet bør opereres«.

Ifølge Lorene Christensen er konsekvensen af at fortsætte med operationerne netop det, som alle prøver at undgå lige nu.

»Grunden til, at vi lukker samfundet ned, er, at vi ikke skal skabe en belastning, som sundhedssystemet ikke kan klare, men den skaber vi selv. Sandsynligheden for, at vi er syge, når vi skal passe coronapatienter er ret stor«.

Steen Werner Hansens vurdering er, at hospitalet er gearet til det pres, der kommer.

»Sundhedsstyrelsen har bedt om en plan, så man tager hensyn til den givne situation. Hvis vi stoppede alle elektive operationer (planlagte, red.) nu, kunne jeg sende en masse mennesker hjem. Det er jeg ikke sikker på ville give et bedre resultat, når vi kommer hen i april. Vi har stadig en tiltro til, at hele indsatsen op til nu vil gøre, at vi får et mere afglattet forløb«.

En sygeplejerske på Regionshospitalet Nordjylland, der ikke ønsker sit navn frem, siger, at det er absurd at fortsætte med ikke-akutte operationer, når personalet om lidt skal stå i frontlinjen.

Sygeplejersken skal selv behandle coronapatienter, når de kommer til Hjørring.

»Jeg sad og nikkede, da dronningen sagde, at det er tankeløst og hensynsløst. Vi kan ikke være bekendt, at vi ikke tager det her seriøst. Hvis det her går ligeså galt som i Italien, så har vi en uhyggelig opgave foran os. Vi er de soldater, der står i frontlinjen. Det bekymrer mig at fortsætte med elektive operationer, der sagtens kan vente et par måneder, når der er så stor risiko for smittespredning. Det er absurd, når vi samtidig skal stå og holde to meters afstand nede i Føtex og Rema 1000, og restauranterne lukker«.

Hospitalsdirektør på Regionshospitalet Nordjylland, Henrik Larsen, har ikke tid til at stille op til et interview, men hospitalsledelsen skriver i et skriftligt svar:

Annonce

»Vi lukker ikke al elektiv aktivitet ned nu. Men vi afvikler løbende ud fra Sundhedsstyrelsens gældende retningslinjer, og det sker ud fra en lægefaglig vurdering, og vi omlægger aktivitet. Vi har selvfølgelig særligt fokus på sårbare patienter og på ikke at udsætte vores personale for smitterisiko«.

Får ikke dårligere behandling

Der er ingen tvivl om, at mange kommer til at vente længere på operationer. Men ifølge overlægen fra Gentofte Hospital betyder det ikke, at patienter får dårligere behandling.

»Ventetiden bliver længere, men med alle dem, vi har vurderet til godt at kunne vente, er der lægefagligt set ingen problemer. Selvfølgelig: Hvis man har et skidt knæ, vil man gerne have det ordnet, men i sidste ende skal slutresultatet nok blive det samme. Når Sundhedsstyrelsen går ud og specificerer de operationer, der ikke bør laves, har vi helt specifikt kigget på den liste«, siger overlægen, der er bekymret over sin egen ledelses håndtering.

Hospitalsdirektør Steen Werner Hansen forstår ikke den faglige bekymring.

»Jeg synes, det er vigtigt at holde tungen lige i munden. Det nemmeste er at overreagere, gå i panik og aflyse alt. Den anden vej, man kan gå, er selvfølgelig at lytte til Sundhedsstyrelsen og se på, hvad man kan gøre sikkert, og så tage bestik af situationen dag for dag«.

Hospitalsdirektør på Gentofte og Herlev Hospital fortæller, at ledelsen tager bestik af situationen time for time, men indtil videre fortsætter.

Politiken er bekendt med alle de anonyme kilders identitet.

Læs mere:

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden