0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Rigshospitalet
Foto: Rigshospitalet

Ledende overlæge Jan Bonde, klinisk sygeplejespecialist Marie Collet og konstitueret afdelingssygeplejerske Christina Wood forbereder sig på et rykind af patienter på Rigshospitalets nye corona-hospital.

Jan Bonde har ansvaret på Rigets nye coronahospital: »Vi gør alt, hvad vi kan, for de patienter, som kommer ind«

Overalt i Danmark åbner der nu særlige epidemihospitaler, som skal behandle indlagte coronapatienter. Ledende overlæge Jan Bonde styrer en ny afdeling, der mandag står klar i Nordfløjen ved Rigshospitalet. Den kan rumme op til 120 kritisk syge og bærer navnet COVita.

For to måneder siden indviede dronning Margrethe Nordfløjen, som er Rigshospitalets nye bygning med knap 200 enestuer og 33 operationsstuer. Majestæten fik blomster af en pige og hilste på pinger fra hospital og region.​

Men inden personale og patienter fyldte den zigzaggede bygning, der ligger mellem Fælledparken og Rigshospitalets mørkegrå hovedbygning, opstod der huller i nogle rør, og vand piblede ud. En vandskade er sjældent godt nyt og var det heller ikke i dette tilfælde, hvor ibrugtagningen af Nordfløjen måtte udskydes til juni.

I dag er situationen en anden. Danmark er ramt af en epidemi med en ny sygdom, der dag for dag sender et stigende antal borgere på hospitalet, og nogle af dem bliver så kritisk syge, at de ender på en intensiv afdeling, hvor de er koblet til en respirator, der overtager deres vejrtrækning.

Paradoksalt nok har vandskaden på Nordfløjen åbnet mulighed for, at Rigshospitalet kan åbne et helt nyt coronahospital i dele af den nye bygning uden at skulle finde andre pladser til en masse patienter først.

Den nye afdeling får navnet COVita og kan tage imod sine første 30 coronapatienter fra på mandag. Her skal de ligge isoleret fra patienter med andre sygdomme for at minimere risikoen for, at smitten spreder sig til hele Rigshospitalet.

I takt med at epidemien udvikler sig, og flere bliver syge, kan andre dele af Nordfløjen tages i brug, så der bliver plads til 120 kritisk syge coronapatienter, som kræver intensiv behandling med respirator. Ansvaret for behandlingen hviler på skuldrene af en af landets mest erfarne intensivlæger, overlæge dr. med. Jan Bonde, der til hverdag er ledende overlæge på Intensiv Terapiklinik på Rigshospitalet.

»Jeg møder sygdommen med ærefrygt og stor respekt. Det kan jeg love dig«.

Til de kommende patienter siger han:

»Vi skal nok sørge for jer, hvis I kommer på intensiv med coronavirus. Vores bekymring smitter ikke af på jer. Det kan jeg love. Vi stiller op og lover, at vi gør alt, hvad vi kan, for de patienter, som kommer ind. Jeg vil ikke sige, at patienterne er velkomne, for det vil lyde helt forkert, men danskerne skal vide, at vi nok skal være der. Vi er klar«.

Håndværkere går stadig rundt i lobbyen ved indgangen til Nordfløjen, der er trukket plastik over møbler, og oppe på anden sal er tre sengestuer hver med plads til ti patienter ved at være klar. Politiken må ikke komme med op, men en medarbejder fra Rigshospitalet har taget billeder. På stuerne er blandt andet respiratorer, senge indhyllet i plastik, dropstativer med maskiner til dosering af medicin, sug til at få slim op af lunger og overvågningsudstyr. Men her er ingen patienter. Endnu.

Rigshospitalet
Foto: Rigshospitalet

Respiratorerne står klar på Rigshospitalets nye corona-hospital, der er placeret i den nybyggede Nordfløjen.

»De fleste patienter vil komme hertil fra andre intensive afdelinger i Region Hovedstaden. De har ofte været på en medicinsk eller infektionsmedicinsk afdeling, har fået det dårligere og så fået behov for intensiv behandling. Den vil typisk blive påbegyndt på andet hospital, deres tilstand stabiliseres, og så vil de blive overført til os med en ambulance, der er bemandet med læge og ambulancepersonale. Ambulancen er fuldt udstyret som en intensiv stue«, fortæller Jan Bonde.

Vi skal sørge for, at der ikke tilstøder ulykker undervejs, og købe os tid

Maksimal overvågning

I skrivende stund er 153 patienter indlagt på danske hospitaler med den nye coronavirus, 30 af dem på intensive afdelinger, deraf ligger 27 i respirator. Nogle af dem på Rigshospitalet, men endnu ikke i Nordfløjen.

»Dem, vi får, har primært vejrtrækningsproblemer og behov for respirator. De er kritisk syge. De kan ikke ilte deres blod ordentligt og har behov for hjælp fra en respirator. Vi lægger rør ned gennem halsen, giver ekstra ilt og overtager vejrtrækningen for dem. Det kan vare uger eller få dage«, siger Jan Bonde:

»De forløb, vi ser herinde, adskiller sig ikke meget fra dem, hvor det starter med influenza og udvikler sig så galt, at de må i respirator. Det ser vi under epidemier med influenza. Men denne virusinfektion adskiller sig på mindst tre punkter. Omfanget er meget større, vi har ingen specifik behandling, og vi har ingen vaccine«.

Personalet kan kun lave understøttende behandling. Det vil sige respirator, give væske i blodårerne, give medicin til at holde blodtrykket oppe m.m. Hvis nyrerne ikke virker, kan de foretage dialyse.

»Patienterne ligger med maksimal overvågning. Vi måler vitale funktioner, iltning af blod, effekt af respiratorbehandling. Vi suger slim op fra lungerne. Vi tager løbende blodprøver og overvåger iltindhold i blodet, vi ser hjerterytme, tager blodtryk, måler nyrefunktion. Vi overvåger, om alle de store organer fungerer. Sørger for at holde gang i kroppen. Sideløbende skal patienten selv bekæmpe infektionen. Vi skal sørge for, at der ikke tilstøder ulykker undervejs, og købe os tid«, siger Jan Bonde.

Rigshospitalet
Foto: Rigshospitalet

En sygeplejerske på en intensivstue skal kunne handle hurtigt. Eksempelvis når der skal suges slim fra lungerne på patienter, der er i respirator og ikke kan hoste selv.

Ingen ved, hvor mange danskere der vil blive kritisk syge med covid-19 og få brug for behandling i respirator. Men går det så galt som i sundhedsmyndighedernes worst case scenario, får Region Hovedstaden brug for mere end en fordobling af antal senge. Jan Bonde kan ikke garantere, at de 120 ekstra intensive pladser er nok. Men i Nordfløjen er der plads nok, og man er i gang med at sikre det nødvendige udstyr, siger han:

»Det største problem er imidlertid personaleressourcen – vi skal rekruttere og uddanne personale fra andre områder end den intensive medicin. Det kræver en kæmpe indsats – vi er godt i gang og er dybt taknemmelige over den velvilje og parathed, vi har set hos vore kolleger. Nogle er frisat, fordi aktiviteten er reduceret, andre henvender sig fuldstændig uopfordret«.

Læger og sygeplejersker er lige nu i gang med at øve procedurer og genopfriske teori. Det handler blandt andet om, hvordan man skal tolke vejrtrækning og kredsløb. Det er grundviden om akut, kritisk sygdom, som personalet skal have. Som udgangspunkt skal der hele døgnet være én sygeplejerske til at passe én patient. Er patienten meget dårlig, og der er mange aktiviteter omkring vedkommende, vil der være flere, omvendt hvis patienten er stabil.

Jeg møder sygdommen med ærefrygt og stor respekt

»Det er indiskutabelt en kæmpe opgave, vi står over for. Jeg har aldrig prøvet noget lignende. Det er historisk. Vi er startet for få dage siden. Opgaven er enorm, men vi er vant til at omstille os. Vi skal hurtigt rykke ind i en ny bygning, vi skal etablere vagtlag og fremmødeplaner på under 14 dage med vores egne og eksterne medarbejdere. Vi skal være klar til at udvide med flere pladser ved behov. Vi er oppe mod en ny sygdom, som vi håber at kunne tæmme en lille smule, så vi undgår spidsbelastning«, siger Jan Bonde.

I forreste linje

Som overordnet ansvarlig for behandlingen af covid-19-patienterne på Rigshospitalet kan han komme til at stå over for nogle svære valg, hvis det spidser til, og ressourcer bliver knappe. Han lægger ikke skjul på, at den kommende tid kan blive hård.

»Der er mange opgaver, og der er usikkerhed om, hvad der venter os. Som anæstesiolog og intensivist er man altid en lille smule nysgerrig og kan godt lide, at man ikke kan forudse hverdagen. Men her har det et omfang og en skala, som ikke er rar. Det pirrer ikke min nysgerrighed, men gør mig bekymret«.

Johannes Skov Andersen Pol
Foto: Johannes Skov Andersen Pol

Nordfløjen (th) er forbundet med Rigshospitalets hovedbygning via en gangbro. Nordfløjen kan rumme op til 120 kritisk syge coronapatienter, hvis det bliver nødvendigt.

Jan Bonde og hans kolleger har fulgt udviklingen i Italien meget nøje og været i kontakt med italienske kolleger, der kæmper for at holde liv i patienterne i en epidemi, der synes ude af kontrol. Men Bonde ved endnu ikke nok om sygdommen til at kunne sige noget om, hvorvidt sygdomsudviklingen er anderledes her end i Italien.

»Vi er godt forberedt. Vi er vant til at håndtere patienter med disse symptomer. Men virus er ny for os alle. Hos nogle kan det skabe voldsomme sygdomsforløb«.

Selv en garvet intensivlæge kan blive påvirket af medicinske rapporter og sygehistorier fra andre lande. Han er bekymret for sit personale, som skal stå i forreste linje.

»De gør en fantastisk indsats og har meldt sig på banen i stort omfang. ’Vi er her. Vi er klar til at hjælpe’, siger de. Jeg er stolt af at være høvding for dem«, siger ledende overlæge Jan Bonde.

Læs mere:

    Alt om Corona­virus

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts