0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Professor svarer på jeres coronaspørgsmål: Om tre måneder er vi forhåbentlig igennem første corona-bølge

Hvad vil du gerne vide om coronavirussen? Sådan spurgte vi på Politikens Facebookside tidligere i dag. Nu hjælper professor i eksperimentiel virologi Allan Randrup Thomsen med at besvare jeres spørgsmål.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Illustration: Jens Mørch

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Spørgsmålene var mange. Rigtig mange. På under 3 timer modtog vi ikke færre end 110 spørgsmål om coronavirussen på Politikens Facebookside.

Som lovet har vi taget de bedste med videre til professor i eksperimentel virologi Allan Randrup Thomsen. Vi lovede at stille ham 10, men der var så mange gode, at vi stillede ham 13. Vi starter med det helt nære – og slutter af med det store perspektiv.

God læselyst.


Spørgsmål fra Karzan Mohamadi Mohamadnejad: Hvilke permanente skader kan coronavirus give?

Det ved vi ikke med det nye coronavirus, da vi jo ikke har erfaringer med det. Ved SARS viste nogle af de overlevende tegn på lungeskade/ar efterfølgende. Men SARS havde også en højere dødelighed, så man må formode, at betændelsen i lungerne var sværere ved denne infektion.


Spørgsmål fra Julie Bak: Hvordan bør man så forholde sig, når man har et lille spædbarn i huset?

Indtil for ganske nylig regnede man ikke børn i risikogruppen, men nye data fra Kina viser, at få procent kan blive syge og skal indlægges. Heldigvis er der ekstremt få, der dør. Da du jo er nødt til at have kontakt med dit barn, skal du være ekstra forsigtig, når du bevæger dig ud i samfundet og undgå kontakt med alle med symptomer. Men det er vigtigt at understrege, at børn samlet set klarer sig rigtigt godt.


Spørgsmål fra Heidi Stibæk Kaiser: Hvordan ved man, at coronavirussen er helt ude af kroppen, og at man er helt rask? Sundhedsmyndighederne siger, at man blot skal blive hjemme 48 timer efter - er det fuldt tilstrækkeligt? Hvor lang tid kan virus være i ens hjem?

48 timer efter man er helt symptomfri. Det er den grænse, man normalt sætter. Nogle personer har stadig virus i svælget på det tidspunkt, men man mener ikke, det smitter længere. Det er to årsager til dette. Den ene er teknisk, hvor det, man påviser ved tests, er virus-arvemateriale, hvilket ikke nødvendigvis altid korrelerer med mængden af infektiøst virus. Den anden årsag kunne være mængden, altså at der ikke er nok virus til stede, til at man kan smitte en anden person. Vi plejer at sige, at man efter 48 timer, efter man er kommet sig helt oven på virussen, ikke kan smitte længere. Det er baseret på praktisk erfaring.


Spørgsmål fra Fie Sandfeld: Hvornår bliver det muligt at teste for antistoffer, sådan at folk, der har haft coronavirus, kan bidrage i samfundet igen?

Sådanne tests er på vej, og nogle er allerede godkendt. De kommer meget snart, og de påviser antistoffer mod virus, som er noget, vores immunforsvarsceller/hvide blodceller producerer, når en virus skal bekæmpes.


Spørgsmål fra Louise Lund: Hvor langt er vi fra at kunne teste os selv i eget hjem? Og forudser du, at tidlige behandlinger skal ske i eget hjem?

Det, tror jeg, kommer lige så snart epidemien begynder at aftage, så vi har ressourcerne, for så vil der ikke være så mange patienter, der skal testes, så der frigives kapacitet til analyserne. Det kan dog også være, at der udvikles nye analyser, så det kan ske før.


Spørgsmål fra Elsebeth Lesmeister: Kan man blive smittet to gange? Altså komme sig og så igen blive smittet, som nogle medier oplyser sker i Kina?

Nej, det mener vi ikke. Men virus kan dukke op igen i svælget, og hos nogle personer kan det give symptomer. Dette er nok forklaringen på de rapporter om geninfektion, man hører.


Spørgsmål fra Ole Wejse Svarrer: Hvordan ser Danmark ud om tre måneder? Er der stadig restriktioner på forsamlinger? Må vi være sammen til fester indendørs og gå til fodboldkampe? Vil vi stadig skulle vaske hænder, holde afstand og passe særligt på de sårbare, der endnu ikke har haft coronavirus?

Om tre måneder, vil jeg håbe, vi er ved at være igennem første bølge. Så kan vi overveje at løsne restriktionerne, men de kan risikere at vende tilbage i efteråret/vinteren. Epidemier kommer nemlig karakteristisk i bølger, altså gradvist flere tilfælde efterfulgt af gradvist aftagende antal tilfælde.


Spørgsmål fra Kimberly Plet: Hvordan kan vi være sikre på, at vi ikke bare forsinker spredningsprocessen, hvis alle går ud igen om to til tre uger fra nu?

Det er netop pointen, at vi skal glatte kurven ud, så vi undgår maks belastning på sundhedssystemet. Men du har ret, det vil forlænge hele forløbet. Det er, om man så må sige, prisen for at undgå et sammenbrud a la Italien.


Spørgsmål fra Max Lassen: Kan man blive smittet med COVID-19 (coronavirus, red.) af en død på en kirkegård eller på hospitalet, fordi personen har haft COVID-19 og døde af sygdommen?

I en hvis tid efter dødens indtræden vil liget stadig være smitsomt, men hvor længe tør jeg ikke sige.


Spørgsmål fra Steen Iversen: Hvorfor er det tilsyneladende så uoverkommeligt for det danske sundhedsvæsen at teste (mange) flere for coronavirus?

Det giver ikke mening bare at teste løs i flæng, andet end for overvågningen. En person, der er negativ i dag, kan jo være positiv i morgen, så vi skulle teste alle hyppigt og mange gange for effektiv smitteopsporing.


Annonce

Spørgsmål fra Josefina Smith: Der er en ting, der undrer mig. De siger, at coronavirus ikke er glad for varme, og her i Danmark venter de på, at forårstemperaturerne vil mildne epidemien. Hvorfor stortrives det så i de varme lande?

Antagelsen bygger på, at virus lever kortere uden for kroppen i varme end i kulde, men den nye coronavirus er mere smitsomt end influenza, som er den virus, vi baserer os på. Så hvor stor betydning, vejret kommer til at spille for denne epidemi, er ikke til at forudsige.


Spørgsmål fra Camilla Emilie Damgaard: Hvor bliver virus/vira af, når den forsvinder? Er der vira, der ’lægger sig i dvale’? Og i så fald hvordan kan det så være, at det er forskellige arter af influenza, der dukker op fra år til år - så kan det jo ikke være den samme der har lagt sig i dvale?

Nej, virus udvikler sig hele tiden, men for influenza skifter fokus fra den nordlige halvkugle om vinteren hos os til den sydlige halvkugle, når vi har sommer, og herfra kommer så nye varianter/mutanter tilbage næste sæson.


Spørgsmål fra Cathrine Baastrup: Jeg undrer mig over det begrænsede antal smittede i afrikanske lande og i fx Indien. Hvad er dit bud på dette?

Jeg tror, at manglende testing er en stor del af forklaringen. Desuden rejser gennemsnitsafrikaneren nok ikke så meget, som vi gør, så det kan forsinke spredningen til disse lande.


Fra redaktionen skal der lyde et stort tak for alle jeres gode spørgsmål.

Læs mere:

    Alt om Corona­virus

Læs mere