0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Søren Brostrøm: »Det er hårdt. Og jeg ved, at det bliver endnu hårdere, når epidemien rigtig kommer«

Vi får ikke italienske tilstande i Danmark, siger Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm. Vi ved stadig for lidt om den ny sygdom til at spå om, hvordan det vil gå i Danmark, men alligevel er han optimist.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Anne-marie Steen Petersen/POLITIKEN
Foto: Anne-marie Steen Petersen/POLITIKEN
Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I den italienske by Bergamo, øst for Milano, er coronaepidemien så katastrofal, at militære lastbiler og soldater har måttet fragte ligkister ud af byen. Krematoriet i byen i Lombardiet kunne ikke følge med.

Mere end 4.000 italienere er indtil nu døde af den nye virus, og dermed har det sydeuropæiske land nu langt flere dødsfald samlet set end hele Kina.

Så galt kommer det efter al sandsynlighed ikke til at gå i Danmark, vurderer Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen.

»Jeg tror ikke, vi får italienske tilstande i Danmark. Vi er mere på forkant med epidemien, end de var. Det tror jeg, alle er enige om, også mine italienske kolleger. De blev nok taget på sengen, og epidemien kom bag på dem. Vi er mere på forkant«, siger Søren Brostrøm.

Direktøren, alle danskere har lært at kende som den vidende, rolige mand fra pressemøderne, oplyser,at selve epidemien i Danmark må være begyndt omkring 10. marts, da der blev konstateret smittespredning i det danske samfund, hvor virus ikke var fløjet og kørt hjem fra skisportsstederne.

Dagen efter holdt Mette Frederiksen (S) det nu historiske pressemøde, der lukkede store dele af Danmark og sendte skolebørn hjem til hjemmeundervisning.

Vi skiftede tilgang nærmest på den dato, vi så smittespredningen. Så vi blev ikke overrumplet, som de gjorde

Sundhedsstyrelsen skiftede samtidig strategi mod virussen. Det giver ikke længere faglig mening at
fokusere indsatsen på at opspore og isolere personer efter kriterier for, hvor de er indrejst fra. Når epidemien skal afbødes i en situation hvor der er smitte i det danske samfund, skal sundhedsvæsenets kræfter bruges på dem, der er så alvorligt syge, at de har brug for lægehjælp, uanset om de er smittet i udlandet eller i Danmark.

»I modsætning til italienerne fik vi ikke epidemi i Danmark, som vi ikke kendte til eller ikke havde konstateret. Vi skiftede tilgang nærmest på den dato, vi så smittespredningen. Så vi blev ikke overrumplet, som de gjorde. Vores sundhedsvæsen er mere robust. Deres er blandet mellem private og offentlige hospitaler. De har mange små sygehuse og ingen stærk plan for fordeling af de sundhedsfaglige opgaver. Og ingen stærk dataovervågning«, siger Søren Brostrøm.

»Vi har en god styring af vores sundhedsvæsen. Det har de ikke dernede, så vi har kunnet lave nogle meget hurtigere omstillinger, før epidemien for alvor kom, end de har kunnet. Vores nationale plan for intensiv behandling og brug af respirator; det er kun få lande, hvor man kan gøre det«, siger han.

Den røde eller den grønne

Siden 12. marts er danskere nærmest dagligt blevet vænnet til yderligere tiltag, der skal begrænse vores sociale samvær, så den smitsomme virus mister pusten, og så hver enkelt smittet ikke længere smitter 2,6 andre.

Regeringens tiltag skal sikre en langsommere smittespredning, så hospitalerne ikke kollapser som de italienske.

»Den røde og grønne kurve har fået ekstremt stor folkelig forståelse, og det er rigtig flot. Det er for tidligt at sige, hvilken kurve vi får. Men jeg har en optimistisk forventning til, at de meget drastiske danske tiltag de senere uger gør, at kurven bliver fladere. Dermed strækker vi epidemien længere ud, altså at den ikke er overstået foreløbig. Det vil lette presset på vores hospitaler«, siger Søren Brostrøm.

Søndag var 28 danskere indlagt på et hospital, 2 på intensiv. Nu er 186 indlagte, 32 i respirator. I alt er 1.255 konstateret smittet fredag eftermiddag.

Når nu Danmark har været lukket ned længe, hvorfor stiger antallet af indlagte så fortsat kraftigt?

»Det tager et par uger, før du ser effekt af et tiltag, og de fleste er taget i brug siden midt i sidste uge. Det skyldes mange faktorer. Dels skal de bundfælde sig i befolkningen, så borgernes adfærd ændrer sig. Det tager jo lidt tid; jeg har også set, at politiet har været ude at give en lille opsang til danskerne. Dels er smittedynamikken, at der går tid, fra man smittes, til man bliver syg, til det bliver diagnosticeret, og myndighederne får det indrapporteret. Det er derfor, vi forventer, at vi i næste uge vil kunne sige mere kvalificeret, om tiltagene får effekt på kurvens udvikling«, siger Søren Brostrøm.

Det er en politisk beslutning. Det skal det være i et samfund som vores. I et demokrati

Men direktøren forventer positiv effekt af den mest markante nedlukning af landet i fredstid.

»Vi har en klar forventning om, at de betydelige tiltag, hvor vi begrænser kontakt med mennesker og vores sociale omgang, både afdæmper og forhaler epidemikurven«, siger Søren Brostrøm.

Derfor forventer han heller ikke, at det danske samfund ved månedens udgang vender tilbage til livet før coronavirussen. Men hvornår det isolerende bånd løsnes, vil han ikke svare på.

»Det er en politisk beslutning. Det skal det være i et samfund som vores. I et demokrati. Det er ikke sundhedsmyndighederne, der bestemmer. Vi rådgiver og overvåger – politikerne beslutter«, siger Søren Brostrøm.

Direktøren er mest bekymret for, om hospitalsvæsenet fortsat kan behandle alle de akutte livstruede patienter, samtidig med at epidemien raser.

»Det er en kæmpe, kæmpe øvelse. Vi har på rigtig mange måder et super godt sundhedsvæsen med stor robusthed og stor faglighed. Det er ikke perfekt. Jeg ved det, for jeg har levet hele mit liv i det sundhedsvæsen og er ansvarlig for det. Også før coronaen kom, var det et presset sundhedsvæsen, som er blevet mere presset de senere år. Min kæmpestore bekymring er, om vi får den omstilling, oprustning og håndtering af alle patienter uanset sygdom, så vi kommer godt igennem«, siger Søren Brostrøm.

Annonce

»Jeg ved, det bliver hårdt. Jeg ved, det er hårdt. Og jeg ved, det bliver endnu hårdere, når epidemien rigtig kommer. Præcis hvor hårdt ved jeg af gode grunde ikke, men der er forskellige scenarier. Og jeg ved, det er svært for rigtig mange patienter, der får udskudt eller aflyst deres kontrol, operation eller behandling. Og jeg er bange for, om vi kommer til at overse noget. Corona er ikke den eneste livstruende sygdom, mennesker får. Der er andre, også mere alvorlige sygdomme. Vi skal stadig opdage og behandle unge med meningitis, lave akut kejsersnit på fødende og behandle hjertepatienten med den store blodprop. Jeg er sikker på, vi kan, men det bliver en kæmpe stor omstilling og en stor udfordring for vores sundhedsvæsen«, siger han.

Det er okay at operere nu

Søren Brostrøm forstår hospitaler, der endnu ikke har aflyst alle planlagte operationer og behandlinger. Direktøren mener, at der er et vindue frem til påske.

»Tager vi ikke og behandler nogle patienter nu før påske, risikerer man, at en patient med en planlagt behandling ender som en subakut operationskrævende patient. Måske kan man godt vente på en operation en måned, men ikke nødvendigvis tre måneder«, siger han.

Får vi immunitet? Det ved vi ikke. Hvor lang tid bliver immuniteten? Det ved vi ikke. Kommer der en ny bølge? Det ved vi heller ikke. Er det en sygdom, der vender tilbage sæson efter sæson i mildere form som influenza? Det ved vi heller ikke. Får vi en vaccine, som vil være en total game changer? Det håber vi virkelig

Søren Brostrøm ved ikke, hvordan sygdommen, som menneskeheden ikke kendte til for tre måneder siden, vil forløbe.

»Når første bølge af sygdommen er overstået, ved vi langt mere om, hvad det er for en sygdom. Får vi immunitet? Det ved vi ikke. Hvor lang tid bliver immuniteten? Det ved vi ikke. Kommer der en ny bølge? Det ved vi heller ikke. Er det en sygdom, der vender tilbage sæson efter sæson i mildere form som influenza? Det ved vi heller ikke. Får vi en vaccine, som vil være en total game changer? Det håber vi virkelig. Kommer der effektive lægemidler? Det håber vi virkelig. Om tre måneder ved vi mere, men jeg håber virkelig, at vores massive forberedelser har gjort, at vi ikke får italienske tilstande«, siger Søren Brostrøm.

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

For abonnenter