0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Søren Brostrøm: »Det er hårdt. Og jeg ved, at det bliver endnu hårdere, når epidemien rigtig kommer«

Vi får ikke italienske tilstande i Danmark, siger Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm. Vi ved stadig for lidt om den ny sygdom til at spå om, hvordan det vil gå i Danmark, men alligevel er han optimist.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Anne-marie Steen Petersen/POLITIKEN
Foto: Anne-marie Steen Petersen/POLITIKEN
Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I den italienske by Bergamo, øst for Milano, er coronaepidemien så katastrofal, at militære lastbiler og soldater har måttet fragte ligkister ud af byen. Krematoriet i byen i Lombardiet kunne ikke følge med.

Mere end 4.000 italienere er indtil nu døde af den nye virus, og dermed har det sydeuropæiske land nu langt flere dødsfald samlet set end hele Kina.

Så galt kommer det efter al sandsynlighed ikke til at gå i Danmark, vurderer Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen.

»Jeg tror ikke, vi får italienske tilstande i Danmark. Vi er mere på forkant med epidemien, end de var. Det tror jeg, alle er enige om, også mine italienske kolleger. De blev nok taget på sengen, og epidemien kom bag på dem. Vi er mere på forkant«, siger Søren Brostrøm.

Direktøren, alle danskere har lært at kende som den vidende, rolige mand fra pressemøderne, oplyser,at selve epidemien i Danmark må være begyndt omkring 10. marts, da der blev konstateret smittespredning i det danske samfund, hvor virus ikke var fløjet og kørt hjem fra skisportsstederne.

Dagen efter holdt Mette Frederiksen (S) det nu historiske pressemøde, der lukkede store dele af Danmark og sendte skolebørn hjem til hjemmeundervisning.

Vi skiftede tilgang nærmest på den dato, vi så smittespredningen. Så vi blev ikke overrumplet, som de gjorde

Sundhedsstyrelsen skiftede samtidig strategi mod virussen. Det giver ikke længere faglig mening at
fokusere indsatsen på at opspore og isolere personer efter kriterier for, hvor de er indrejst fra. Når epidemien skal afbødes i en situation hvor der er smitte i det danske samfund, skal sundhedsvæsenets kræfter bruges på dem, der er så alvorligt syge, at de har brug for lægehjælp, uanset om de er smittet i udlandet eller i Danmark.

»I modsætning til italienerne fik vi ikke epidemi i Danmark, som vi ikke kendte til eller ikke havde konstateret. Vi skiftede tilgang nærmest på den dato, vi så smittespredningen. Så vi blev ikke overrumplet, som de gjorde. Vores sundhedsvæsen er mere robust. Deres er blandet mellem private og offentlige hospitaler. De har mange små sygehuse og ingen stærk plan for fordeling af de sundhedsfaglige opgaver. Og ingen stærk dataovervågning«, siger Søren Brostrøm.

»Vi har en god styring af vores sundhedsvæsen. Det har de ikke dernede, så vi har kunnet lave nogle meget hurtigere omstillinger, før epidemien for alvor kom, end de har kunnet. Vores nationale plan for intensiv behandling og brug af res