Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Illustration: Jens Mørch

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bente Klarlund svarer på jeres coronaspørgsmål: »Midt i en coronatid er der ikke mange skridt fra tanke til helsebutik«

Hvad vil du gerne vide om coronavirussen? Sådan spurgte vi på Politikens Facebook-side tidligere i dag. Nu hjælper overlæge på Rigshospitalet og professor ved Københavns Universitet Bente Klarlund med at besvare jeres spørgsmål.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Tidligere i dag efterlyste vi jeres coronaspørgsmål på Politikens Facebookside. Det væltede ind.

Som lovet har vi taget de bedste med videre til Bente Klarlund, der er overlæge på Rigshospitalet, professor på Københavns Universitet – og så selvfølgelig klummeskribent og brevkassebestyrer her i avisen.

God læselyst.


Spørgsmål fra Maria Winther: Hvor længe bør man ud fra et lægefagligt synspunkt undgå at se sine ældre familiemedlemmer for at beskytte dem? Hvis epidemien fortsætter hele sommeren, bør man så stadig undgå al fysisk kontakt? Og hertil spørger Kirsten Vad: Hvordan skal ældre passe deres børnebørn?

Vi er alle bekymrede for, at de ældre i familien skal blive smittede og med god grund. Så du skal være ekstra påpasselig med at overholde de generelle råd, hvis du er sammen med ældre eller personer, der er svækkede og dermed i særlig risiko for coronasmitte. Nogle vælger, at de slet ikke ses, andre vælger at hjælpe de ældre med indkøb, så de undgår kontakt med mennesker ud over den nærmeste familie.

Hvis man selv er rask og særligt påpasselig med at vaske hænder eller bruge håndsprit, nyse i ærmet, undgå håndtryk, kindkys og kram og i øvrigt holder god afstand, så kan man godt ses kortvarigt med de ældre.

Hvis man hører til blandt de yngste af de ældre og er helt rask, så kan man godt tilbyde at passe sine børnebørn, så længe de også er raske. Men man skal følge retningslinjerne. Man skal hjælpe børnene med hygiejnen. Raske børn må gerne lege med raske børn, men legeaftaler er begrænset til 1-2 andre børn. Det er en god ide at være udenfor – det mindsker risikoen for smitte og gør det lettere at holde afstand.


Spørgsmål fra Peder Grønbjerg: Er man mere modtagelig over for corona, hvis man er udendørs og har fået for lidt tøj på i disse solskinsdage?

Generelt er der mindre smittespredning udenfor end indenfor. Så det er godt at komme ud og vigtigt at lufte ud derhjemme, gerne flere gange om dagen. Man får ikke en virusinfektion, med mindre man udsættes for virus. Men der er større chance for, at virus trænger ind i kroppen, når man er kold. Hvis fødderne bliver kolde, forplanter det sig til næsen. Så det gælder om at holde både fødder og næse varm i en kold tid.


Spørgsmål fra Jacob Hegstrup: Kan vi via kost eller kosttilskud gøre kroppen mere modstandsdygtig mod smitte?

Midt i en coronatid er der ikke mange skridt fra tanke til helsebutik. Mange tænker måske: Med kosttilskud skal corona fortrænges, og så kommer kreditkortet på overarbejde. Der er dog intet, der tyder på, at du kan forlænge livet eller undgå sygdom, heller ikke corona, hvis du tager kosttilskud af den ene eller anden slags. Sådan er det i hvert fald, hvis du i forvejen spiser en varieret kost, mest grønt og fiberrigt. Tegnet med bred pensel opnår du højst en meget dyr urin ved at tage kosttilskud.

Det bedste, man kan gøre for at styrke sit immunsystem, er at undgå rygning, svær overvægt og fysisk inaktivitet. Det er også vigtigt at spise sundt og varieret, sove godt og undgå kronisk stress. Derudover vil frisk luft og god håndhygiejne som bekendt nedsætte risikoen for, at man bliver smittet.


Spørgsmål fra Peter Lawrence Brooker: Er der smittefare forbundet med aviser, ugeblade og reklamer, der leveres til postkassen? Og hvordan skal man så håndtere det?

Det er ikke særligt sandsynligt, at avis- eller reklamebuddet overfører smitte til den enkelte avislæser.

Før et nys smitter, skal der en vis mængde dråber til. Fordi avisen har en absorberende overflade, vil selv et vådt nys tørre hurtigt ind. Men der er ingen garantier. Et amerikansk studie finder, at coronavirus kan holde sig i live på pap i op mod 24 timer, mens den overlever på plast og rustfrit stål i op til tre døgn.

Det siger sig selv, at det er en rigtig god ide at vaske hænder eller spritte dem af, når man har læst avisen.


Spørgsmål fra Michael P. Christensen: Der er danskere, som arbejder i Sverige, og svenskere, som arbejder i Danmark. Er der stor smitterisiko med de mere lempelige forhold over for corona, som er i Sverige, når disse personer tager frem og tilbage mellem landene?

Vi antager, at der er størst smitterisiko, hvis man kommer fra de røde eller orange lande, hvor corona er meget udbredt. Reglen er, at du skal se alle mennesker som potentielle smittebærere og holde afstand og følge de generelle råd om håndvask og nys. Først om lang tid vil det åbenbares for os, om de svenske regler generelt giver mere smitte i samfundet end de danske.


Spørgsmål fra Avaaraq Olsen: Forskere har sagt, at der går op til et år, før der findes en vaccine, der kan bruges mod corona. Skal vi så forvente, at der går lige så lang tid, før vi kan vende tilbage til vores normale hverdag?

Svaret er heldigvis nej. Hele strategien er som bekendt, at coronasmitten skal flades ud, så der er så få som muligt, der er alvorligt syge på samme tid. Dermed vil sundhedsvæsenet kunne følge med. Som kurven ser ud lige nu, skønner man, at epidemien topper i ugerne efter påske. Hvis det holder, så gætter jeg på, at man begynder at lukke os mere ud i samfundet i slutningen af maj, og at vi kan vende tilbage til en nogenlunde normal hverdag i begyndelsen af juni. Men der er tale om et gæt.


Spørgsmål fra Caroline Grossmann: Samfundet har været lukket ned i mere end en uge nu, så hvorfor forventes epidemien at toppe i midten/slutningen af april? Burde den ikke toppe inden for 2-3 uger efter nedlukningen? Hertil spørger Nina Viberg Enemark: Smitter corona både ved dråbesmitte og luftbåren smitte? Altså både ved nærvær med andre eller kræver det nys, hoste eller fysisk overførsel af virussen fra hånd til mund/næse/øjne?

Selv om samfundet er lukket ned, sker der fortsat overførsel af smitte. Et symptomfattigt barn kan for eksempel smitte sine forældre, men smittespredningen går langsommere, end hvis vi ikke havde lukket ned.

Coronavirussen smitter fra menneske til menneske, og den smitter gennem dråber. Virussen kan ikke smitte gennem huden – kun gennem slimhinder, typisk i næse, mund og øjne.

Dråber er måske et lidt mærkeligt ord, men det betyder sådan set bare, at virussen smitter gennem små dråber, der kan være helt ned til 0,1 millimeter i diameter. Derfor smitter coronavirussen eksempelvis gennem host og nys i en afstand på mellem 1 til 2 meter. Dernæst falder dråberne til jorden eller lander på overflader, men herfra kan virussen også smitte. Hvis man rører ved en overflade med virus på og derefter rører sig selv i ansigtet, kan man godt blive smittet.

Annonce


Spørgsmål fra Jimmi Krisstensen: Når man bor et sted med flagermus, som er kommet ud af deres vinterhi, kan de så være smittebærere?

Flagermus kan være inficeret med mange forskellige slags virus, og det er korrekt, at der er mistanke om, at covid-19 kan stamme fra flagermus, da covid-19 ligner virusser, man har fundet i flagermus. Man mener dog, at virus fra flagermus ikke direkte kan smitte mennesket. Der er forslag om, at virus fra flagermus først slår sig ned i et andet dyr, inden det smitter mennesket. Her er gætterierne mange, for eksempel at det kan være en slange.


Spørgsmål fra Erik Falk: Har læst en teori om, at der findes to typer af covid-19, og at den ene giver mildere symptomer end den anden. Er der noget om det?

Flere studier underbygger hypotesen om, at der er to hovedtyper af corona. Der er stor forskel i de to typers smitsomhed, men man ved endnu ikke, om de kan give forskellige sygdomsforløb.


Spørgsmål fra Sergei Vestergaard: Der er en fransk læge, der påstår, at malariamedicin skulle hjælpe mod corona – er det værd at prøve af?

Det er korrekt, at der findes en begrundet hypotese om, at malariamidlet klorokin kan være virksomt mod corona. Praktiserende læge Stig Ekkert og professor Thomas Benfield er derfor ved at sætte et kontrolleret forsøg i gang i Danmark. De vil undersøge, om klorokin kan anvendes til forebyggelse eller behandling. Flere andre lande tester effekten af klorokin på corona. Som en direkte konsekvens af, at bekymrede borgere kunne få den fiffige idé selv at få udskrevet klorokin til medicinskabet derhjemme, har Lægemiddelstyrelsen lukket ned for udlevering af præparatet.

Fra redaktionen skal der lyde et stort tak for alle jeres gode spørgsmål.

Læs mere:

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts