Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Gregers Tycho
Foto: Gregers Tycho

Hvidovre Hospital er blandt de hospitaler, som modtager coronapatienter i Danmark.

Nu runder Danmark 100 døde med coronavirus

Nu er i alt 104 coronasmittede nu døde, oplyser Statens Serum Institut.

Sundhed

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Artiklen er opdateret kl. 14.15 med antallet af døde.

Mere end 100 personer er nu døde i Danmark, mens de var smittet med coronavirus.

Siden tirsdag er der således yderligere 14 coronasmittede, der er registreret som døde.

Det bringer det samlede antal op på 104, oplyser Statens Serum Institut onsdag. Selv om en coronasmittet er død, er det ikke nødvendigvis dødsårsagen.

Der har også været en stigning i antallet af smittede det seneste døgn. Der er indtil videre bekræftet 3.092 tilfælde af coronasmittede. Det er 277 flere end tirsdag.

Der må dog formodes at være et stort mørketal, da ikke alle med symptomer testes. Indtil videre er 26.776 personer blevet testet for coronavirus i Danmark.

Med udgangspunkt i antallet af testede og antallet af bekræftede smittede er det indtil videre lidt over hver tiende, som bliver testet coronapositiv.

Mændene er fortsat dem, der oftest bliver testet positive. Ud af de i alt 3.092 bekræftede tilfælde har 1.623 af dem været mænd. Det svarer til 52 procent.

Antallet af indlagte coronapatienter er onsdag 535. Af dem er 146 - eller mere end en fjerdedel - på intensivafdeling. Og af de 146 er der 129, som har det så skidt, at de er nødt til at få hjælp af en respirator.

Flest er indlagt i Region Hovedstaden

Region Hovedstaden er den af de fem regioner, som tegner sig for flest indlagte. Her er der 260 indlagte - altså næsten halvdelen af de i alt 535 indlagte på landsplan.

I nogle lande offentliggør man løbende tal over antallet af personer, der bliver raske igen efter at have været smittet med coronavirus.

Herhjemme er der endnu ikke kommet sådan en opgørelse. Men Statens Serum Institut regner med at have den første klar inden længe.

På det seneste har coronaudviklingen herhjemme givet både myndighederne og regeringen anledning til en forsigtig optimisme.

Mandag sagde statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde, at hvis tallene for antal coronasmittede fortsætter den hidtil jævne udvikling, så kan det snart komme på tale med en kontrolleret, gradvis genåbning af Danmark.

Konkret åbnede hun for en genåbning efter påske.

ritzau

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden