Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mads Nissen
Foto: Mads Nissen

Mundbind.

Overlæge og Sundhedsstyrelsen: Kun spædbarn med symptomer skal testes

Roskilde Hospital er klar med en vejledning til nybagte forældre, som er smittet med covid-19. Sundhedsstyrelsen vurderer, at kun spædbørn, som har symptomer, skal testes.

Sundhed

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Alle gravide, som har blot milde symptomer, der kunne tyde på covid-19, bliver behandlet, som om de er smittede, når de kommer til sygehuset og skal føde.

De bliver testet, ført ind på en særlig isolationsstue, og personalet bruger beskyttelsestøj for at sikre sig selv og for at undgå smittespredning på sygehuset.

Det fortæller Lars Alling Møller, som er ledende overlæge på Gynækologisk Obstetrisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital i Roskilde.

Hospitalet havde sidste fredag det første barn, som blev født af en mor, som var konstateret smittet med coronavirus.

Det var Lykke Møller Thomsen, som fik en lille, velskabt datter. I ugen op til det planlagte kejsersnit fik hun kriller i halsen og henvendte sig selv til sygehuset og blev testet positiv. Herefter blev indgrebet udført under skarpe sikkerhedsregler.

»Roskilde Sygehus har testet én kvinde positiv«, siger Lars Alling Møller, som ikke udtaler sig om den konkrete sag, men kan oplyse, at sygehuset har testet i alt tre gravide.

Sygehuset forventer dog, at der vil komme flere, og man har i disse dage udarbejdet en vejledning til nybagte mødre og fædre smittet med coronavirus. Her står, at de kan smitte deres barn, og hvilke symptomer de skal være opmærksom på hos barnet.

2 positive ud af 60 testede

Barnet bliver nemlig kun testet, hvis det har symptomer. Roskilde Sygehus’ Børneafdeling oplyser, at de indtil videre har podet cirka 60 børn, og fundet to positive; et barn på 9 år og en baby på 4 måneder. Begge kunne plejes hjemme.

Lars Alling Møller mener, at sygehuset følger de gravide tæt nok, ud fra de informationer vi har nu.

»Det er unge mennesker, som opfordres til at ringe til deres egen læge, hvis de bliver syge med symptomer på covid-19«, siger Lars Alling Møller.

Retningslinjerne, som landets sygehuse følger, kommer fra Sundhedsstyrelsen, og de bliver løbende opdateret, forklarer Camilla Noelle Rathcke, som er chef i styrelsens Center for Planlægning.

»Jeg kan godt forstå, hvis man som gravid eller nybagte forældre bliver bekymret, hvis man bliver modtaget på sygehuset, som om man har en svært dødelig sygdom, og alle er meget påpasselige med sikkerheden. Dertil kommer, at covid-19 er en ny sygdom, så vi kan ikke beskrive risikogrupperne så godt. Vi får hele tiden ny viden, som gør, at vi præciserer retningslinjerne«.

Hun forklarer, at der ikke findes en samlet opgørelse over, hvor mange børn der er født af forældre smittet med corona herhjemme.

Al erfaring fra udlandet tyder på, at børn har milde og korte sygdomsforløb. Nogle børn får slet ikke symptomer, fortæller Camilla Noelle Rathcke.

»Derfor er vi ikke så bekymret for børnene, for generelt skal de nok komme igennem det«.

Ingen frygt for smitte via modermælk

Sundhedsstyrelsens retningslinjer til coronasmittede nybagte mødre vejer det, at børn sjældent bliver meget syge, over for de sundhedsfordele, der er ved, at mor og barn er tæt sammen lige efter fødslen.

»Nærheden mellem mor og barn og den relationsdannelse, som sker, er vigtig, også for barnets videre udvikling, så den skal finde sted, også selv om barnet risikerer at blive smittet af sin mor. Derfor er vores anbefaling, at kvinden altovervejende skal gøre det, hun plejer, dog med nogle enkle forholdsregler for at reducere risikoen for, at barnet bliver smittet, som at tage maske på, når hun ammer, og måske mere kramme end kysse sit barn«, siger Camilla Noelle Rathcke.

Hun forklarer, at man ikke frygter, at moren overfører smitte til barnet gennem modermælken og heller ikke, mens barnet ligger i maven.

»Der er meget få enkeltstudier, som peger på, at moren kan overføre smitte til sit ufødte barn. Så få, at det er meget spekulativt, så derfor antager vi, at den væsentligste smitterisiko for barnet er efter fødslen«.

Retningslinjerne til sygehusene er, at spædbørn kun skal testes, hvis de har symptomer. Det kan være svært at afgøre, og det er derfor en børnelæge, som skal fastslå, om der skal foretages en test.

Spædbørn er sårbare, hvorfor bliver alle ikke testet?

Annonce

»Det giver ikke mening at teste et barn, som ikke har symptomer. Testen giver simpelthen ikke et retvisende billede, hvis den foretages på en person, som ikke har symptomer. Desuden kan barnet blive smittet dagen efter, så det, man kunne få, ville i givet fald være et øjebliksbillede. På længere sigt i en epidemiologisk sammenhæng kan der være potentiale i at teste personer, der ikke har symptomer, men for det enkelte barn er det vigtigere at fokusere på, om barnet har det godt«.

Her drejer det sig om, hvorvidt barnet sutter, om det får feber, eller om det er træt eller slapt.

»Hvis barnet får symptomer, skal man ringe til sundhedsplejersken eller til det sted, hvor man har født. Så kan man få lettet sin bekymring, og eventuelt kan man komme ind og få barnet vurderet af en børnelæge«, siger hun.

Øget kontakt til sygehuset

Som del af de nyeste retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen kan nybagte mødre kontakte sygehuset tre uger efter fødslen.

Det, den kvinde jeg har talt med, er mest bekymret for, er, hvornår hun er uden for risiko for at smitte barnet. Hvorfor tester man ikke for at vide det?

»De test, vi har i øjeblikket, kan ikke sige, om folk har været igennem en infektion og er blevet immune. Det arbejder vi på at kunne, for det vil være interessant at vide, hvornår befolkningen i Danmark har opbygget immunitet, og om det er muligt at blive smittet flere gange. Det kan afhænge af, om man har fået en mild eller en kraftig infektion. Men den viden har vi ikke endnu«.

I stedet henviser styrelsen til, at man skal have været symptomfri 48 timer, før man ikke længere smitter. Det gælder også mildere symptomer som forkølelse.

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts