Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Formand for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing, formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, sektorformand i FOA, Torben Hollmann, direktør i Kommunernes Landsforening, Christian Harsløf, sundhedspolitisk direktør i Danske Regioner, Erik Jylling og direktør for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, giver en status på situationen med hensyn til coronavirus og covid-19 fredag middag.

Personale mangler værnemidler: »Selvfølgelig tager vi bekymringerne dybt, dybt, dybt alvorligt«

I kampen for at inddæmme coronaudbruddet i Danmark er værnemidler centrale redskaber, men mere efterlyses.

Sundhed

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Personalet i sygehusvæsnet og ældreplejen er nervøse for, at der ikke er nok værnemidler, når de til dagligt er på arbejde, så de selv blive smittet med coronavirus. Og så de derved tager smitten videre til andre. Både i eget hjem eller på deres job.

Det er den overordnede melding på et pressemøde fredag.

Her deltager Sundhedsstyrelsen, Lægeforeningen, Dansk Sygeplejeråd, FOA, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner.

»Hvis først smitten bryder løs dels blandt personale og ældre, så ser vi konsekvenser, som vi ikke har set i andre lande«, siger Torben Hollmann, sektorformand i FOA.

»Vi oplever bekymring blandt vores medlemmer om, at de kan være smittede, men også om de bærer smitten videre«.

»Vi er klar over, at der er forsyningsproblemer med værnemidler. Der er også problemer med forsyning af test«, siger han.

Sygeplejersker med ondt i maven

Grete Christensen, der er formand for Dansk Sygeplejeråd, tilføjer i forhold til hendes medlemmer:

»Af forsigtighedshensyn er vi nødt til at kigge på retningslinjerne igen. Jeg har sagt det mange gange de seneste to uger, og jeg håber, at vi er nået dertil, hvor der bliver gjort noget ved det«.

»Det kan ikke være meningen, de skal gå på arbejde med ondt i maven, og derfor skal vi gøre noget ved de her ting«.

Sundhedspersonalet skal kunne gå trygt på arbejde, mener Andreas Rudkjøbing, der er formand for Lægeforeningen.

»Vi har set under epidemiens udbredelse rundt om i verden, at sygdom blandt sundhedspersoner er en kæmpestor udfordring for deres indsats. Det er afgørende, at vi ikke ender i den situation«.

»Vi har set voldsomt vanskelige dilemmaer, hvor man skal afveje risikoen for ens egen sikkerhed. Der må vi for alt i verden ikke ende. Der skal være åbenhed og handling omkring værnemidler«, siger Andreas Rudkjøbing.

Lagrene med værnemidler kan snart fyldes op igen. Det siger Christian Harsløf, direktør i KL.

»Markedet for værnemidler er slet ikke, som det plejer at være. Der er eksempler på, at man ender med at blive skuffet, når man placerer en ordre, som ikke kommer frem«.

»Der er grund til optimisme. Store og små danske virksomheder har kastet sig ind i kampen. Nu er vi snart godt kørende for håndsprit og handsker samt visir.

»Inden for få dage vil vi kunne fylde lagrene op igen«, siger Christian Harsløf.

Regioner:  Vi tager det dybt alvorligt

Erik Jylling, sundhedspolitisk direktør i Danske Regioner, som styrer driften af sygehusvæsnet, tilføjer, at der arbejdes på at give personalet den nødvendige beskyttelse.

»Selvfølgelig tager vi bekymringerne dybt, dybt., dybt alvorlig, når plejepersonale er bekymret for at blive smittet, fordi der ikke er nok værnemidler til stede«.

»Vi gør alt, hvad vi kan for at give personalet den nødvendige beskyttelse, de skal have«, siger Erik Jylling, sundhedspolitisk direktør i Danske Regioner.

Søren Brostrøm, direktør for Sundhedsstyrelsen siger, at Sundhedsstyrelsen vil lave mere præcise retningslinjer, fordi sundhedspersonale savner vejledning for, hvad man skal gøre, når der mangler værnemidler, og man står med en patient.

»Jeg kommer hjem med en opgave herfra i forhold til, at vores retningslinjer bliver endnu mere præcise. Særligt i situationer hvor personale ikke ved, om patienten er smittet, så de kan blive klogere på, hvad de skal gøre«, siger han.

ritzau

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts