Du er ikke et hjælpeløst offer for situationen. Du er ikke fuldkomment magtesløs. Disse erkendelser plejer at være et sigte, når man som menneske med ondt i psyken får en henvisning af lægen og går til psykolog for at få behandlet angst, depression, stress og livskriser. Sæt navn på din angst, og find frem til, hvor du kan selv kan handle for at få det bedre.
Men hvad gør psykologen, når vi nu pludselig alle sammen står i en situation, hvor vi ikke kan konfrontere det knirkende ægteskab, den dumme kollega, det skæve forhold til ting, steder, mennesker, din krævende mor, din dømmende far? I en pandemi, hvor det bedste, vi kan gøre for os selv og hinanden, er at holde afstand, vaske hænder og bruge håndsprit?
Psykolog Merete Strømmings klienter har ikke spurgt direkte, om hun selv er lige så bange, som de og vi andre er – for sygdom, død, økonomisk ruin og farvel til velfærdsstaten bare for at nævne nogle af de helt almindelige angstfølelser, du og jeg og hvermand kan have i denne tid. Foruden skrækken for at smitte andre og derved indirekte risikere at slå nogen ihjel. Men jo, selvfølgelig er hun påvirket, siger hun.
»Hvis en af mine klienter spørger, vil jeg sige, at det er en mærkelig og speciel tid, og at jeg tænker meget på, hvordan det kommer til at påvirke vores fremtid«, siger psykologen, der har praksis på Nørrebro i København, og hvis klientel er henvist fra lægen, hovedsagelig på grund af angst, depression og belastningsreaktioner.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Bliv en del af fællesskabet på Politiken
Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Prøv nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
