De giver ham ilt med en maske og aftaler at møde en akutlægebil på vej mod Hvidovre Hospital, og i nødsporet et sted på Sydmotorvejen tager en intensivlæge en maske for munden for at beskytte sig, hvis patienten har covid-19. Han springer fra lægebilen over i ambulancen, hvor han fortsætter behandlingen med ilt, lægger et drop i håndleddet og giver medicin, der kan få mandens blodtryk til at falde, direkte i blodbanen. Det tårnhøje tryk presser væske ud i lungerne, som gør det endnu sværere for manden at få luft. Et kort øjeblik overvejer lægen, om han skal lægge manden til at sove med det samme, føre en slange ned i halsen på ham og overtage hans vejrtrækning, men han vurderer, at det er mest sikkert og forsvarligt at køre de syv minutter til akutmodtagelsen på Hvidovre frem for at lave proceduren i et nødspor på motorvejen. Han kalder op på radioen til akutmodtagelsen, får dem til at gøre en stue klar og beder dem sende bud efter en læge på intensivafdelingen.
Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.
Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.
Prøv Politiken nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her