0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Politikere og virolog advarer: Alt for få corona-tests vil give »genåbning med bind for øjnene«

To uger efter regeringens løfte om langt flere tests, bliver der stadig kun testet et par tusind dagligt fra en snæver del af befolkningen. Politikere og virolog frygter, at vi uden test-overblikket og kommer til at lukke samfundet igen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Finn Frandsen
Arkivfoto:: Finn Frandsen

16 steder i telte i Danmark kan almindelige mennesker blive testet for corona. Målet er, at langt flere skal testes. Tal fra Statens Serum Institut tyder på, at man ikke er kommet op i omdrejninger endnu.

Sundhed

20.000 daglige test af folk udenfor sundhedssystemet. Det var den ambition, sundhedsminister Magnus Heuniche (S) fremlagde 21. april i samarbejde med Danske Regioner, Novo Nordisk Fonden og Novo Nordisk.

Nu, godt 14 dage senere, er der ingen trængsel i de 16 hvide telte, som Testcenter Danmark har rejst over hele landet. Et notat fra Statens Serum Institut viser ifølge Jyllands-Posten, at antallet af tests ligger mellem 1.500-2.500. Og at de testede i høj grad er ansatte i kommunerne og Kriminalforsorgen.

Det vækker stor bekymring hos fagfolk og politikere på tærsklen til en genåbning af samfundet.

»Jeg havde rigtig gerne set, at man fik gang i en større befolkningsscreening. At man kom ud og testede i befolkningen, så vi fik et repræsentativt udsnit og et billede af smittetrykket, inden vi åbner for samfundet«, siger virolog Allan Randrup Thomsen fra Københavns Universitet.

»Nu er vi henvist til at se på daglige indlæggelser, og de tal giver os jo smittetrykket med 14 dages forsinkelse. Det er et problem, når vi ved, at det er mest effektivt at reagere hurtigt. Desuden sikrer en test, at vi får de smittede hurtigt ud af spillet og kan komme i gang med smitteopsporing«.

Allan Randrup Thomsen henviser til Sydkorea og Norge, hvor man har testet massivt og opsporet effektivt og dermed fået hurtig fat og har kunnet nøjes med meget lave dødstal.

»Worst case er, hvis epidemien tager fart igen, når vi slækker på de generelle regler i befolkningen. Og her kommer vi 14 dage bagud. Det er dybt problematisk, når vi ved, at jo hurtigere vi reagerer, jo mindre behøver vi at gøre«.

Jakob Ellemann-Jensen (V) mener også, at der bliver testet alt for få. Til Jyllands-Posten siger han:

»Strategien har skiftet fra uge til uge afhængig af kapaciteten ... Jeg foreslår, at langt flere testes. Jeg vil ikke sætte tal på, men målet er at teste en meget stor del af danskerne jævnligt. For eksempel hver 14. dag. Det kan betyde, at vi skal op på 100.000 test om dagen eller flere. Store tal, men det er forudsætningen for at komme tilbage til hverdagen«.

Gør som Norge

Utålmodigheden er også stor hos Konservative, der ligesom Allan Randrup Thomsen mener, at vi bør se mod nord:

»Jeg har i rigtig lang tid været bekymret for, at man får testet for lidt. Og vi har brug for den viden om, hvordan corona opfører sig«, siger sundhedsordfører Per Larsen (K), der kalder regeringens teststrategi for en zigzagkurs.

»I Norge startede man med at teste 5.000 om dagen lige fra begyndelsen af. Jeg frygter, vi bliver handikappede, hvis vi ikke får den viden om, hvordan covid-19 udvikler sig. Det er utroligt vigtigt, at vi ved, hvor langt vi kan gå«.

Peder Hvelplund, sundhedsordfører for Enhedslisten, frygter også genåbning uden flere og bredere test.

»Jeg synes, det er særdeles utilfredsstillende og også helt uforståeligt, at den teststrategi, som netop vi har presset på for at få gennemført, endnu ikke er rullet ud. Tålmodigheden er ved at være brugt op nu i forhold til, at vi sikrer, at de repræsentative test kommer i gang«, siger Peder Hvelplund.

»Det giver en stor bekymring i forhold til genåbningen. Det allerværste, der kan ske, er, at vi laver en genåbning med bind for øjnene, og vi så risikerer, at vi skal rulle noget tilbage, fordi vi ikke har kunne følge med i den løbende udvikling«.

Utilfredsheden er også stor hos Nye Borgelige.

»Det var præcis, det jeg frygtede for to uger siden, da vi fik meldingen om de hvide telte. Vi har flere gange bedt om at få nogle klare svar og nogle målsætninger, os der sidder i covid-19-følgegruppen. Flere af os har bedt om tal, så vi har noget at holde regeringen fast på. Ellers kan man jo ikke sige, noget er lykkes eller ej«, siger Lars Boje Mathisen, sundhedsordfører i Nye Borgerlige.

»Jeg savner en større åbenhed omkring teststrategien. Hvis man ikke kan nå de tal, man har sat sig, så skal man melde det ud, så folk ikke bliver rådvilde. Befolkningen er ikke dumme, de skal ikke skærmes. Server data og viden, det har borgerne krav på. Det er dem, der skal leve med konsekvenser«.

Danske Regioner, der står for den praktiske og daglige drift af teltene i Testcenter Danmark, oplyser, at de ikke har en holdning til, om man tester for meget eller for lidt, men at man blot udfører testning på de personer, der bliver inviteret til test af Statens Serum Institut.

Statens Serum Institut har endnu ikke fremlagt deres langsigtede teststrategi, og Novo Nordisk Fonden, der støtter Testcenter Danmark ved 250 millioner kroner, ønsker ikke at udtale sig, men oplyser, at Testcenter Danmark er tænkt til at få kortlagt corona bredt i befolkningen.

Sundhedsminister Magnus Heuniche (S) siger til Jyllands-Posten:

»Jeg er helt enig i, at mange flere skal testes, og det er netop strategien. Danmark er i front globalt lige nu, men vi skal endnu længere«.

Her til morgen har Magnus Heuniche i Slotsholmen på P1 oplyst, at man nu vil begynde en stikprøvetest af tilfældigt udvalgte borgere, som vil blive bedt om at deltage frivilligt for at få et bredere overblik over covid-19-situationen.


Læs mere:

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

For abonnenter