0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Forsamlingsforbuddet står til at blive hævet til 100 personer fra 8. juli og så til det dobbelte en måned senere. flere mennesker tæt sammen giver ikke ekspert grund til bekymring.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Eksperter er uenige: Er det sikkert at samles 200 personer?

Eksperter mener, at det er forsvarligt at samles 50 og 100 - men der er uenighed om forsamlinger på over 200.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Regeringens udspil om at hæve forsamlingsforbuddet løbende over de kommende måneder splitter sagkundskaben.

Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet, mener, at forslaget overskrider grænsen for forsvarlige forsamlinger.

»Når det gælder 50 og 100, så kan jeg sagtens følge med. Men når vi kommer op på 200, begynder jeg at blive nervøs«, siger han.

Ifølge regeringens udspil skal forsamlingsforbuddet i første omgang hæves til 50 personer fra på mandag.

8. juli skal det hæves yderligere til 100 og 8. august til 200. Det sidste gælder dog kun for arrangører indenfor sektorer, der er underlagt retningslinjer for genåbningen. For alle andre er den 100.

Derudover skal det sideløbende være tilladt at forsamles op til 500 ved bestemte arrangementer, hvor folk primært sidder ned. Eksempelvis ved bryllupper, fodboldkampe på stadion eller generalforsamlinger.

»Risikoen for smittespredning stiger, jo større forsamlinger vi har at gøre med«, siger Allan Randrup Thomsen.

Meget større arbejde med smitteopsporing

Han vurderer, at forsamlinger på op til 100 personer ofte vil være familiefester eller lignende, hvor der er et overblik over, hvem der er på gæstelisten.

Og dét er vigtigt, da alle gæster skal kontaktes, hvis der viser sig at have været en person smittet med coronavirus til stede, påpeger han.

»Når vi kommer op på forsamlinger på over 200 til eksempelvis et kommercielt arrangement, hvor man ikke har overblik over deltagerne, vil der være et meget større arbejde med smitteopsporing«.

Christian Wejse, der er afdelingslæge og lektor i global sundhed og infektionssygdomme på Aarhus Universitet, vurderer omvendt, at regeringens udspil »ikke vil komme til at betyde noget væsentligt for smitterisikoen«.

»Lige nu er vi et sted, hvor der er ret få smitsomme personer i Danmark, og vi befinder os fortsat på en faldende epidemikurve«, siger han.

Lige nu er vi et sted, hvor der er ret få smitsomme personer i Danmark, og vi befinder os fortsat på en faldende epidemikurve

Han erkender dog, at det vil skabe en øget risiko for de såkaldte »superspreder begivenheder«, hvis vi fremover igen oftere samles flere hundrede sammen.

»Der vil være en risiko, jeg tror bare ikke, at den er ret stor«, siger Christian Wejse.

»Vi vil komme til at se den type begivenheder, men jeg tror ikke, at det er noget, vi vil se i ret stort omfang. Jeg tror, at det vil blive muligt at inddæmme det«.

Han peger på, at det vigtigste, for at undgå at smitten med coronavirus begynder at stige drastisk, er, at personer med symptomer bliver testet - og at de smittedes kontakter opspores og testes.

ritzau

Læs mere:

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

Forsiden