0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Danmark sætter rekord i antal smittede på et døgn

822 er testet positive for corona de seneste to døgn.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Sundhed

De seneste to døgn er yderligere 823 testet positive for coronavirus i Danmark. Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI)

Tallene blev ikke opdateret onsdag af tekniske årsager.

Det seneste døgn er 453 testet positive. For det foregående døgn er tallet 370.

De 453 nye smittede er det højeste antal nye tilfælde, der er registreret på et døgn i Danmark, siden coronavirus brød ud i Danmark.

Den hidtidige smitterekord blev sat 8. april, hvor der blev konstateret 408 nye smittetilfælde.

På SSI’s oversigtskort vil man imidlertid bemærke, at der 3. april var 473 bekræftede tilfælde. Men dette tal er opgjort ud fra prøvedato - hvilket vil sige, den dato man fik taget prøven.

Det daglige coronatal, som opdateres hver dag klokken 14, er derimod baseret på det seneste døgns svar på prøver. Der kan gå op til 72 timer, før der foreligger et svar.

3. april var stigning i bekræftede tilfælde det seneste døgn på 332. Torsdag er altså det højeste antal nye registrerede tilfælde på et døgn siden 8. april.

Med til den nye smitterekord hører, at der i dag bliver testet langt flere for coronavirus, end der gjorde i foråret. Derfor er der givetvis også konstateret flere nye smittede.

»Smittetallet er højt og noget skræmmende. Med over 400 smittede er tendensen i den helt forkerte retning«, siger formand for Lungeforeningen Torben Mogensen.

Med især stigende smittetal i hovedstadsområdet er der blevet indført nye coronarestriktioner fra torsdag. Fra tirsdag til torsdag er der i København registreret 194 nye smittetilfælde.

Diffus smitte i København er sværere at håndtere

De nye restriktioner, ligner nogle af dem, som blev indført i Aarhus, under et lokalt smitteudbrud i august. Ifølge Torben Mogensen kan man dog ikke sammenligne situationen i Aarhus med situationen i København.

»I Aarhus var det mere lokaliseret omkring det somaliske miljø og introdage på universitetet. Det er nemmere at have med at gøre i forhold til den diffuse stigning i København. Jeg er ikke specielt optimistisk«, siger han og påpeger, at vi først kan se effekten af de nye restriktioner om ti til fjorten dage.

Den hidtidige smitterekord blev sat 8. april, hvor der blev konstateret 408 nye smittetilfælde.

Med til den nye smitterekord hører, at der i dag bliver testet langt flere for coronavirus, end der gjorde i foråret. Derfor er der givetvis også konstateret flere nye smittede.

Antallet af indlagte torsdag er 60. Det er en stigning på fem siden opgørelsen tirsdag. Af de indlagte er fire på intensiv, hvoraf en af dem er i respirator.

Siden tirsdagens opgørelse er yderligere to døde med coronavirus. Dermed er i alt 635 bekræftet døde med coronavirus i Danmark.

Ritzau

Læs mere:

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere