0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

1,3 millioner danskere tilbydes test for antistoffer mod corona

I nyt nationalt projekt skal tusindvis af danskere testes for antistoffer mod corona for at kortlægge smitte.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

I nyt nationalt projekt skal tusindvis af danskere testes for antistoffer mod corona for at kortlægge smitte.

Sundhed

I nyt nationalt projekt skal tusindvis af danskere testes for antistoffer mod corona for at kortlægge smitte.

Danskerne skal hjælpe sundhedsmyndighederne med at blive klogere på, hvordan coronavirus har spredt sig i samfundet.

Derfor vil op mod 1,3 millioner danskere i efteråret og vinteren blive tilbudt en test for antistoffer mod corona.

Det er en del af det nye screeningsprojekt ’Vi tester Danmark’, som Statens Serum Institut står bag. Det oplyses i en pressemeddelelse.

En million danskere vil fra oktober modtage en invitation med et spørgeskema i sin e-boks. Heraf vil lidt over halvdelen af dem, der takker ja, få tilsendt en hjemmetest.

Yderligere en million får en invitation i det nye år. Også her vil lidt over halvdelen få tilsendt en test for antistoffer.

Tilstedeværelse af antistoffer betyder, at man har været smittet med corona.

Vigtig viden om spredning

Den store mængde data kan give vigtig viden om, hvordan coronasmitte har spredt sig i Danmark og kan håndteres i fremtiden.

Det siger Kasper Iversen, som er overlæge på Herlev-Gentofte Hospital og en del af den ekspertgruppe, som skal se på resultaterne.

»Der er en masse spørgsmål, som endnu ikke er afklaret. Hvor mange har været smittet? Hvor mange af dem har reelt haft symptomer?«

»Men også om der er specielle grupper, som er blevet smittet i højere grad end andre«, siger han.

Forud for testen svarer man på en lang række spørgsmål. Herunder om man selv tror, man har haft corona, og hvilke symptomer man har haft.

Hjemmetesten udføres ved at prikke sig selv i fingeren og lægge blodprøven på en lille strip. Efter 15 minutter kan man aflæse den. Ved positiv er der streger, ved negativ er der ingen streger.

Testen er let at tage

Og testen er let at udføre, siger overlæge ved SSI Robert Leo Skov.

»Det er vores erfaring fra tidligere, at danskerne godt kan finde ud af at tage de her test«, siger han.

»En positiv test er meget sikker, mens en negativ test kan være falsk negativ«.

Projektet laver Statens Serum Institut i samarbejde med en ekspertgruppe af fagfolk fra de danske regioner og universiteter.

Det er støttet af Sundhedsstyrelsen.


ritzau

Læs mere:

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere