Har Danmark valgt den bedste strategi i håndteringen af covid-19, eller har Sverige? Det er stadig for tidligt at sige, lyder det fra to eksperter, mens en tredje ekspert har stor »fidus« til den svenske model.
Vurderingen kommer efter, at den svenske statsepidemiolog Anders Tegnell i et interview med Politiken siger, at han er glad for, at Sverige ikke gjorde som Danmark i marts, hvor landet blev lukket ned. Og at man skal være forsigtig med forsigtighedsprincippet og se det i relation til effekterne. Også selv om Sverige har haft mange flere coronarelaterede dødsfald end Danmark.
Det seneste tal fra Statens Serum Institut viser, at der det seneste døgn er registreret 469 nye smittede med coronavirus mod 589 personer forrige døgn.
En blødere tilgang
I stedet har Sverige haft en blødere tilgang med et konstant forsamlingsforbud på 50 mennesker, men uden skolelukninger, grænselukninger, mundbind og tvangslukkede liberale erhverv. Og nu ser vi en situation, hvor de danske smittetal stiger markant uge for uge, mens de falder i Sverige.
Vi er nødt til at vente nok et års tid endnu, inden vi samlet kan se hvem, der er kommet bedst ud af det i forhold til antallet af døde og effekt på samfundsøkonomien.
Allan Randrup Thomsen, virolog
Men blot fordi Sverige lige nu har et lavere smittetal og et lavere dødstal per 100.000 indbyggere end Danmark, er det langt fra ensbetydende med, at de har gjort det rigtige, understreger Allan Randrup, der er professor i eksperimentel virologi ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.
»Vi kan ikke udelukke, at Sverige kan få en genopblusning igen. Man skal passe meget på at vurdere hvem, der har været mest succesfuld ud fra et enkelt tidspunkt«, siger Allan Randrup Thomsen og tilføjer:
»Vi er nødt til at vente nok et års tid endnu, inden vi samlet kan se hvem, der er kommet bedst ud af det i forhold til antallet af døde og effekt på samfundsøkonomien. Vi kan ikke gøre status på nuværende tidspunkt«.
Derfor er det også for tidligt at sige, om Danmark har gjort det rigtige, påpeger han:
»Jeg advarer mod, at vi svinger over til en anden strategi, bare fordi svenskerne lige nu klarer sig bedre end os. Vi må vente og se. Sverige kan være bedre beskyttet nu, fordi de har en grad af flokimmunitet, men vi ved det stadig ikke«.
Fidus til Sverige
Men det er Lone Simonsen, som er professor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet, ikke enig med Allan Randrup Thomsen i.
Hun understreger, at Sverige havde en dårlig start og kom for sent ud i forhold til at handle i ældreplejen. Men bortset fra det, vurderer hun, at Sverige har fat i noget. Og at der ikke er tale om et øjebliksbillede. Siden maj har smittetrykket været under en.
»Jeg har fået mere og mere fidus til, hvad Sverige gør. De seneste par måneder, lige siden slutningen af maj, har de haft et jævnt, nedadgående smittetryk. Så vidt jeg kan se, har de fundet en bæredygtig løsning«, siger hun og henviser til, at Sveriges kurve vendte cirka to til tre uger efter, de indførte forbud på forsamlinger over 50.
Lone Simonsen fortæller, at Sverige indførte et forsamlingsforbud på 50 28. marts, som stadig er gældende. Og at universiteterne er lukkede, kun børn under 16 år møder fysisk i skolen.
»Hvis Sverige holder standen og ikke laver for meget om i deres strategi, ser det ud som om, at de har gang i noget, hvor det er muligt at leve et nogenlunde frit liv samtidig med, at erhvervslivet kan have en stabil økonomi«, siger professoren.
Selv om jeg mener, at forsigtighedsprincippet skal afvejes i forhold til effekterne, hælder jeg til, at vi gjorde det rigtige.
Allan Randrup Thomsen, virolog
Forsvarer lockdown
Allan Randrup Thomsen er uenig med Anders Tegnell i, at skolerne ikke burde være lukket ned i Danmark, fordi der er afledte negative konsekvenser ved det, og han forsvarer de beslutninger, som regeringen traf tilbage i marts.
»På det tidspunkt, hvor beslutningerne blev taget, mener jeg ikke, at vi havde evidens for ikke at gøre det. I mine øjne spillede Tegnell højt spil. Selv om jeg mener, at forsigtighedsprincippet skal afvejes i forhold til effekterne, hælder jeg til, at vi gjorde det rigtige set i lyset af det, vi vidste dengang. Men i dag ville jeg nok ikke anbefale at lukke skolerne«.
Tegnell kan have en pointe
Også professor og ledende overlæge Henrik Nielsen ved Infektionsmedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, vurderer, at det er for tidligt at sige, hvad der er den rigtige vej at gå mod covid-19. Men han er åben overfor, at Tegnell kan ende med at have fat i den lange ende. I øjeblikket har han under 10 indlagt på sin afdeling, også yngre mennesker.
»Vi kan ikke bedømme det nu, det er stadigvæk for tidligt. Det kan vi først, når det hele er gjort op, og corona er væk«, siger han og uddyber:
»Foreløbig fører Sverige jo ret klart på dødsfald. Det kan man ikke tale sig udenom, men jeg er helt med på, at på den lange bane kan det godt vise sig, at forskellen ikke bliver så stor. Tegnell kan godt have en pointe, det vil jeg ikke afvise«.
Åbnede for meget op
Henrik Nielsen er glad for, at regeringen fredag kom med strammere restriktioner, eksempelvis i form af et forsamlingsforbud på 50 i stedet for 100, fordi smittetallene stiger.
I Sverige har forsamlingsforbuddet hele tiden været 50. Og måske har der været lukket for meget op for det danske samfund i sommer, vurderer han.
I Danmark har det været meget frem og tilbage. Det er en politisk styret proces, og det er på godt og ondt.
Henrik Nielsen, professor på Aalborg Universitetshospital
»Store forsamlinger har et potentiale til at give stor-spredning, hvis der kommer virus ind. Derfor er konsekvensen bare større, når der er mange mennesker samlet, og derfor giver det mening at holde forsamlingsforbuddet på 50. Det skulle vi måske have gjort hele tiden«, siger han og peger på - som Politiken beskrev lørdag - at Danmark har en corona-håndtering, der beror på skiftende strategier, fremfor i Sverige, hvor regelsættet til befolkningen er mere konstant.
»I Danmark har det været meget frem og tilbage. Det er en politisk styret proces, og det er på godt og ondt, at det er Søren Brostrøm, der rådgiver politikerne, der så tager beslutningerne«.
»Men måske skulle man tage den én gang for alle og sige til befolkningen: Det er sådan det er, maks 50 mennesker må samles, indtil vi får en vaccine, og vi ses til et pressemøde næste år. Vi holder ikke flere pressemøder, medmindre der sker noget helt uventet. Men den er selvfølgelig sværere at servere for befolkningen frem for at informere i små bidder«, siger Henrik Nielsen.
Ifølge de nyeste tal fra det europæiske smitteagentur, ECDC, har Danmark over de sidste 14 dage haft 48,5 smittede og 0,2 døde per 100.000 indbyggere. De tilsvarende svenske tal var 22,2 smittede og 0,1 døde per 100.000.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
