Anna Toft Johannesen gisper og kniber øjnene sammen i en smertetrækning, da akupunktør Bente Repstock stikker en nål ind i hendes lillefinger på venstre hånd.
»Anna er meget sensitiv over for smerter«, forklarer akupunktøren. »Når man lever med så mange smerter, som Anna gør hver dag, når man et punkt, hvor man bare ikke kan tage mere«.
Anna Toft Johannesen er 74 år gammel og har slidgigt i næsten hele kroppen. Hun er blevet opereret talrige gange og har gennem flere år fået store mængder smertestillende medicin. Men det, hun synes virker allerbedst mod smerterne, er den ugentlige akupunkturaftale hos Bente Repstock, fortæller Anna Toft Johannesen.
Akupunktur og andre former for alternativ behandling er populært blandt gigt- og smertepatienter – og især blandt dem, der har allerflest smerter. Det viser en ny undersøgelse fra Syddansk Universitet, som er finansieret af Gigtforeningen. Rapporten bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 1.739 patienter med artrose (slidgigt) og rygsygdomme. Af de adspurgte benyttede halvdelen sig af alternativ behandling, og halvdelen af den gruppe oplever en positiv effekt af det.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Deltag i debatten nu
Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her