Måske er det ikke helt så let at lære fransk eller at få akkorderne på den akustiske guitar til at makke ret, som du havde drømt om, da du meldte dig på aftenskolen, men bare klø på. Selv om du i en alder af for eksempel 40 eller 50 år ikke kan forvente at blive verdensmester i hverken det ene eller det andet, så vil alene det, at du udfordrer din hjerne med ny lærdom, gøre dig skarpere. Ikke kun til den konkrete færdighed, du forsøger at opnå, men også på en række andre punkter.
»Hjernen er plastisk og udvikler sig gennem hele livet. Hvis du bliver ved med at udfordre den til at lære nyt og til at gøre tingene på nye måder, bliver du mere kreativ og tænker bedre«, forklarer hjerneforsker Troels W. Kjær, overlæge ved Sjællands Universitetshospital og professor ved Københavns Universitet.
»På den store klinge er det jo dét, vi skal leve af her i Danmark. Hjernen ændrer sig, når du beder den om det, og hvis du gør det fornuftigt, bliver du dygtigere. Du vil opleve, at du får flere måder at løse et problem på og bliver bedre til det, du arbejder med, selv om din nye kompetence ikke umiddelbart relaterer sig til dit job«, siger han og påpeger, at hjernen ligefrem ændrer form og størrelse, når du lærer noget nyt.
»Hjernen er præcis ligesom biceps. Den vokser, når du træner den«.
Troels W. Kjær pointerer, at forskning har vist, at de, der i deres arbejdsliv har brugt hjernen meget, får demens senere og husker bedre end dem, som har haft et job, der var mindre udfordrende for hjernen – simpelthen fordi de har modvirket hjernens naturlige degeneration ved at træne den. Igen: ligesom biceps. I samme åndedrag opfordrer han derfor til altid at takke ja, hvis man får tilbudt efteruddannelse.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage
Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.
Læs videre nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her