0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Australiere skulle teste coronavaccine. I stedet testede de hiv-positiv

Australien dropper at udvikle coronavaccine, fordi forsøgspersoner fejlagtigt blev testet positive for hiv.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Stringer/Ritzau Scanpix
Foto: Stringer/Ritzau Scanpix
Sundhed

Udviklingen af en australsk coronavaccine er fredag blevet droppet, efter at flere forsøgspersoner fejlagtigt blev testet positive for hiv i indledende kliniske forsøg. Resultatet har fået regeringen til at droppe planer om at købe millioner af doser af vaccinen, der blev udviklet af The University of Queensland. I alt havde den australske regering indgået en aftale om at købe 51 millioner doser.

I stedet vil landet nu bestille flere doser af vaccinekandidaterne fra AstraZeneca og Novax, siger premierminister Scott Morrison.

»Udviklingen af vaccinen fra The University of Queensland kan ikke fortsætte på baggrund af de videnskabelige råd. Den vil ikke længere være en del af Australiens vaccineplan«, siger Morrison.

Frygt for faldende tiltro til vaccinen

Den australske vaccinekandidat var ikke nået længere end til fase 1-forsøg. Ifølge sundhedsminister Greg Hunt indeholdt vaccinen en lille smule hiv-protein. Det fik i nogle forsøgspersoner kroppen til at udskille antistoffer, der forstyrrede visse test for hiv, så de gav et falsk positivt resultat.

Australiens øverste sundhedsembedsmand, Brendan Murphy, understreger, at vaccinen på ingen måde forårsager hiv-smitte.

»Vaccinen ville sandsynligvis have virket rigtig godt (mod covid-19, red.), men vi har ikke råd til problemer med tiltroen til den«, siger Murphy.

Professor Paul Young fra University of Queensland siger, at hiv-proteinet brugt i vaccinen var »fuldstændig harmløst«. Han understreger ligesom Brendan Murphy, at ingen forsøgspersoner har været i fare for at få hiv.

Den australske regering oplyser, at den droppede vaccine ikke får nogen indflydelse på landets planer om at udrulle andre vaccinekandidater i marts.

Ritzau

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere