Hjemsendte medarbejdere, der har ondt i skuldre, nakke og albuer efter månedsvis med hjemmearbejde skaber i øjeblikket travlhed hos landets fysioterapeuter. I en ny rundspørge fra Danske Fysioterapeuter fortæller 9 ud af 10 fysioterapeuter, at de har flere patienter med hjemmearbejdsskader, end de plejer.
Blandt de 207 klinikker, der har svaret, angiver størstedelen, at de ser 20-50 procent flere patienter med hjemmearbejdsskader.
»Vi ser er en markant stigning i arbejdsskader som følge af hjemmearbejde. Det er en konsekvens af, at mange har arbejdet i månedsvis fra spisebordet og sofaen på en bærbar, og det giver en meget fastlåst arbejdsstilling, som ikke kan undgå at give gener i overkroppen og armene«, siger Tina Lambrecht, der er formand for Danske Fysioterapeuter.
Et af de afgørende problemer er, at mange sidder stille foran computeren hele dagen, fordi de ikke skal gå til møder eller i kantinen – og samtidig er transporten til og fra arbejde skåret væk.
Den uheldige tendens bliver bekræftet af forsikringsselskaberne Topdanmark og Codan, der har oplevet en stigning på henholdsvis 18 og 35 procent i arbejdsskader, der kan kobles til hjemmearbejde. Det er skader i skuldre, nakke, albuer og lænd. Hos Topdanmark svarer det til en stigning på omkring 500 arbejdsrelaterede skader, der kan knyttes til hjemmearbejde.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage
Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.
Læs videre nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her