Siden sommeren 2020 har lyntests været tilgængelige på det danske marked, og i takt med den forøgede viden om deres effekt i kampen mod covid-19 anbefalede først WHO og siden EU-Kommissionen brugen af de hurtige antigentests i løbet af efteråret.
»Hurtigtests af høj kvalitet viser os, hvorhenne virus gemmer sig, hvilket er nøglen til hurtigt at opspore smittede, isolere kontakter og bryde smittekæderne«, lød det fra WHO’s generalsekretær, Tedros Adhanom Ghebreyesus, allerede 28. september.
Men herhjemme var myndighederne anderledes skeptiske: »Antigentests giver kun det korrekte svar i omkring 50 procent af tilfældene«, lød det i en pressemeddelelse 13. november fra Sundhedsstyrelsens vicedirektør, Helene Probst, der tilføjede, at »man risikerer at være i den tro, at man ikke er smittet, og når man så går i skole, på arbejde eller i supermarkedet, så risikerer man at smitte andre. Det kan få meget store konsekvenser for smittespredningen i samfundet«.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.
Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.
Prøv Politiken nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
