Jeg synes, det er for dårligt«, lyder det igen og igen, så man får indtryk af, at Ditte Gråbøls storhostende og kværulerende læserbrevsskribent fra tv-satireprogrammet ’Den gode, den onde og den virk’li sjove’ fra 90’erne er genopstået.
Det er for dårligt, at der er kø ved teststederne. Det er for dårligt, at de små skal i skole. Det er for dårligt, at der ikke er flere, der skal i skole, for dårligt, at der ikke er flere vacciner, for dårligt, at vi ikke lukkede ned noget før, for dårligt, at vi ikke lukker hurtigere op.
Med andre ord: Det er for dårligt, at myndigheder og regering ikke kan se ind i fremtiden. Og det er for dårligt, at mennesker tager fejl.
Vores coronablues er ved at gøre Danmark til et brokkeland. Forfatteren Storm Steensgaard fortæller om forskellige former for brok. På den baggrund kan Men In Black ses som en særlig form for socialt brok, hvor der opstår et fællesskab omkring konspirationsteorier og kamp mod restriktioner og vaccinationer uden skelen til konstruktive løsningsforslag til håndtering af pandemien.
Brok kommer typisk til udtryk i bebrejdelser af andre. Det kan være brok bag folks ryg, lige fra sladder og rygtedannelser til bagvaskelse. Eller man kan klynkebrokke, fordi man selv synes, man har det hårdt.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Deltag i debatten nu
Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her