0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Professor og overlæge: Udbrud med britisk variant kan være årsagen til status quo i smitteudvikling

Yderligere 529 er bekræftet smittet med corona, mens antallet af indlagte fortsætter med at falde.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Valdemar Ren
Foto: Valdemar Ren
Sundhed

Der er det seneste døgn registreret 529 nye coronatilfælde på baggrund af 107.177 prøver.

Andelen af smittede blandt de testede – den såkaldte positivprocent – ligger på 0,49. Det er det højeste niveau, der hidtil har været registreret i februar.

Antallet af indlagte coronapatienter falder med 7 til 247 personer, oplyser Statens Serum Institut. Det er det laveste antal indlagte siden 26. november. Der er ikke registreret yderligere coronarelaterede dødsfald i tirsdagens opgørelse.

Ifølge Nina Weis, professor i virussygdomme på Københavns Universitet og overlæge på infektionsafdelingen på Hvidovre Hospital, er dagens tal et udtryk for, at vi ikke har formået at få tallene længere ned med de restriktioner, vi har nu.

»De seneste mange dage har tallet for nysmittede ligget på 450-500 dagligt. Det er under forudsætningen af, at landet stort set har været lukket helt ned – fraset de mindste, som har været en uge i skole og derefter på vinterferie«, siger hun.

Men antallet af indlæggelser falder, og ifølge Nina Weis kan det være et udtryk for, at de, der bliver smittede, ikke har behov for indlæggelse.

»Det kan være, at de udbrud, der sker på skoler og daginstitutioner med den britiske variant, når at smitte rigtigt mange, og at det er derfor, vi ikke kan få tallene for nysmittede ned«, siger hun.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har tirsdag oplyst, at det generelle kontakttal er opgjort til 1,1. Det betyder, at 10 smittede i gennemsnit giver smitten videre til 11 andre. Med andre ord vil epidemien være tiltagende. For en uge siden blev det generelle kontakttal opgjort til 0,9.

Politisk er der snak om, hvordan man bedst åbner samfundet op igen, og for tiden går diskussionen på en regional genåbning.

Spørger man Nina Weis, skal man først og fremmest tænke på at åbne skoler, efterskoler, højskoler og andre uddannelsesinstitutioner.

»Men det er enormt vigtigt, at folk bliver testet hyppigt, eksempelvis to gange ugentligt. Vi ved, at man kan gå rundt fuldstændigt uden symptomer og derved uanende om, hvorvidt man smitter andre«, siger hun og lægger sig dermed op af regeringen, der kalder to ugentlige tests for en forudsætning for en genåbning.

Med til smittetallet hører resultaterne fra de private udbydere af lyntest. Mandag blev der foretaget 35.748 lyntest. Af dem var der 129 smittede. Hver dag stiger antallet af danskere, der bliver vaccineret mod covid-19.

Tirsdag oplyses det, at 334.458 danskere har påbegyndt vaccinationen. Af dem har 176.629 personer fået begge vaccinestik og anses for færdigvaccineret. Det er 1.074 flere end tallet for mandag.

ritzau

Læs mere:

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere