0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ekspert om nye smittetal: »Det er helt klart positivt«

Forud for genåbningen 1. marts er antallet af indlagte på det laveste niveau siden slutningen af november.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mads Nissen
Foto: Mads Nissen
Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Sundhed

Der er registreret 523 nye smittetilfælde det seneste døgn, oplyser Statens Serum Institut (SSI).

Det er det fjerdehøjeste antal på én dag i februar, men skal ses i lyset af, at antallet af test er det næsthøjeste i denne måned.

Hvis man ser på forholdet mellem test og positive - positivprocenten - er den opgjort til 0,37 procent.

Det er lidt lavere end de foregående dage, men svarende til gennemsnittet for hele måneden.

Onsdagens smittetal er positiv læsning inden genåbningen. Det vurderer Eskild Petersen, adjungeret professor på klinisk institut ved Aarhus Universitet.

»Det er helt klart positivt. Det viser, vi stadig har kontrol over situationen. I lyset af at B117 nu fylder totredjedele af de smittede, er det gode tal«, mener han.

Antallet af indlagte falder med ni til 238. Det er det laveste niveau siden slutningen af november.

Antallet af indlagte er samlet faldet med 75 procent siden den hidtidige top i epidemien i starten af januar.

Regeringen har onsdag udmeldt en genåbning fra 1. marts, hvor der blandt andet bliver åbnet for dele af detailhandlen og udendørs idræt.

En ekspertgruppe under SSI har estimeret, at antallet af indlagte kan stige til knap 900 i april, fordi genåbningen vil føre til flere smittede.

Også antallet af dødsfald er kraftigt nedadgående. Tirsdag blev der slet ikke registreret nogen dødsfald, og onsdag er der blot tale om to dødsfald. I januar var der i gennemsnit 27 dødsfald om dagen.

Derudover er der fundet 111 smittetilfælde i 33.454 lyntest. Det vides ikke, hvor stort et overlap der er mellem personer, som bliver testet positive i lyntest og PCR-test i det offentlige. Derfor kan tallene ikke lægges sammen.

Den mere smitsomme britiske coronavariant er blevet den dominerende i Danmark og fortsætter med at fylde mere i smittetallene.

I uge syv udgør den 59,8 procent af de analyserede positive prøver.

Desuden viser tal fra SSI, at 13.875 har fået det første skud med en coronavaccine siden opgørelsen tirsdag.

Samlet har 348.333 fået første stik, mens 178.433 er færdigvaccinerede.

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere