0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Antallet af nye smittede dykker igen under 500

Antallet af indlæggelser stiger med 14.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jacob Ehrbahn/Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn/Jacob Ehrbahn

Københavnere stod lørdag i hundredmeter lange køer i byens Nordvestkvarter for at blive testet for den sydafrikanske coronavariant, som er brudt ud i et par lejligheder.

Sundhed

Der er det seneste døgn konstateret 463 coronasmittede i Danmark. Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Dermed er der tale om et fald i forhold til de sidste fem dage, hvor der dagligt har været over 500 smittede hver dag.

Antallet af positive svar er fundet blandt 151.982 analyserede prøver.

Det giver en positivprocent - andelen af de smittede - på 0,30. Det er det laveste siden 14. februar.

Det samlede antal indlagte på landets hospitaler er til gengæld steget med 14 personer. Det betyder, at 231 personer søndag er indlagt med coronavirus. 24 nye personer er blevet indlagt, viser opgørelsen.

På trods af stigningen er det samlede antal indlagte dog lavere, end det var i begyndelsen af februar. 1. februar var 546 personer indlagt.

Det højeste antal indlagte med coronavirus i Danmark var dog indtil videre omkring årsskiftet. Her var over 900 personer indlagt med corona.

Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet, mener ikke, at vi i Danmark kommer længere ned i antallet af daglige smittetilfælde, end vi er nu

»Vi har siden nytår vidst, at vi ville nå en bund i daglige smittede, og så ville det begynde at stige igen«.

»Og det, vi gør nu med yderligere åbning, det forøger hastigheden, hvor smittetallene vil stige«, siger han.

Antallet af døde er faldet markant i løbet af februar

Ud over de 463 smittetilfælde med pcr-test er der fundet 92 nye tilfælde i lyntest fra private leverandører.

De er fundet i 30.596 prøver. Det svarer til, at 0,30 procent af prøver er positive for coronavirus.

Det vides ikke, hvor stort et overlap der er mellem personer, som bliver testet positiv i lyntest og pcr-test i det offentlige. Derfor kan tallene ikke lægges sammen.

Af opgørelsen fra SSI fremgår det desuden, at yderligere tre personer er døde med virusset siden lørdag.

Antallet af dødsfald er faldet markant i løbet af februar. I januar var der i gennemsnit 27 coronarelaterede dødsfald om dagen.

Ritzau

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere