0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Bente Klarlund: Det ligger ikke kun i familien. Du kan selv skrue op og ned for de gener, der skal forme dit liv

De medfødte arv spiller en vigtig rolle, men livsstilen og livsindstillingen bestemmer, hvilke af generne der kommer i spil.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Arkivfoto: Jens Dresling

Generne er med til at bestemme, hvem familiens medlemmer ligner, hvor gamle de bliver, og hvilke sygdomme de risikerer at få. Men det er livsstilen, der bestemmer, hvilke gener der kommer i spil.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I vores familie er vi alle sammen overvægtige’. Eller ’i vores familie bliver vi meget gamle’. Sådan hedder det i visse familier. Vores gener bliver taget til indtægt for mangt og meget, og sandt er det, at arvemassen betyder rigtig meget for, hvordan vi ser ud, om vi har svært ved at holde vægten, og om vi kan modstå sygdom og dermed blive meget gamle.

Men uanset hvilke gener vi har arvet, kan vi påvirke deres funktion. Det er faktisk gammeldags at stille spørgsmålet: Er det arv eller miljø? Vi er født med det arvemateriale, vi nu engang har. Arvematerialet, altså generne, består af dna, som oversættes til rna, som igen oversættes til proteiner. Og det er proteinerne, som udfører langt de fleste af cellens og dermed kroppens funktioner.

Men det har vist sig, at vores sundhed ikke blot er bestemt af vores unikke dna, men også af, i hvilket omfang vi tænder og slukker for vores gener. Det er epigenetikken, der styrer, om der skal være tændt eller slukket for generne i cellen. Genetik vedrører dna, mens epigenetik vedrører alt det, der er uden om dna’et.

Jeg kan bedst forklare epigenetikken ved at pege på et sæt enæggede tvillinger, der har præcis samme dna, men gennem livet udvikler forskellige karakteristika. Tvillingerne ligner stadig hinanden, men bliver med alderen mere eller mindre forskellige. Har den ene tvilling røget, kan du med det blotte øje se, at hun eller han har haft en accelereret aldring med flere rynker, furer og pletter på huden. Og har den ene tvilling dyrket styrketræning og den anden udholdenhedstræning, vil deres muskulatur adskille sig markant.

Videnskabelige studier viser, at motion kan påvirke muskelcellernes epigenetik, og det betyder noget for, hvordan vi opnår en træningseffekt. Omvendt kan et par uger på sofaen give epigenetiske forandringer, der giver et dårligt stofskifte. Sulter et foster i moders liv, eller udsættes det for kemikalier, kan der ske epigenetiske forandringer, der betyder, at barnet langt senere i livet vil have øget risiko for diabetes eller hjerte-kar-sygdomme.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

For abonnenter