0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Spørgsmålet er ikke, om antallet af smittede vil stige, men hvor hurtigt det vil ske, og hvor stejl kurven vil blive

Stilhed før stormen? Genåbning giver øget kontakt mellem mennesker. Men spørgsmålet er, om smitten er blevet banket så langt ned, at en tredje bølge ikke kan nå stor højde, inden de fleste er blevet immuniseret af vaccinen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jacob Ehrbahn/Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn/Jacob Ehrbahn

Et lokalt udbrud i København NV med den særligt smitsomme sydafrikanske variant af coronavirus førte til massetest af beboerne i området.

Sundhed

Når man betragter de tal om epidemiens udvikling, der dagligt og ugentligt giver anledning til overskrifter og debat, kan det være gavnligt lige at trække vejret en ekstra gang og skrue tiden nogle måneder tilbage til dengang i december, hvor anden bølge toppede. Dengang var smitten på et helt andet niveau end i dag.

Nedlukning og vaccinationer siden jul har ændret billedet af epidemien, der målt på de rå smittetal er på niveau med situationen i oktober - og i dag tester vi oven i købet langt flere dagligt end dengang. Når der alligevel fortsat er uro at spore blandt myndigheder og regeringen, skyldes det de nye, mere smitsomme varianter, der siden nytår er kommet på alles læber. Den britiske variant B117 og senest den sydafrikanske variant, hvor et antal smittede i weekenden afstedkom massetestning i Københavns Nordvestkvarter.

Langt de fleste af dem, som får et positivt testsvar i disse dage, vil være smittet med B117, som ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke nu udgør knap tre fjerdedele af den danske epidemi. Det er derfor, myndighederne og deres regnedrenge og -kvinder taler om, at vi er i bunden af U’et, måske en lille smule på vej op, hvor bogstavet symboliserer en kurve over antal smittede. Vi kan stå over for en stor smittespredning de kommende uger.

Ser man snævert på de aktuelle tal, virker de umiddelbart ganske fredelige. Vi kan tage antallet af smittede. Gennem to uger har de ligget omkring de 500. Nogenlunde stabilt og milevidt fra november og navnlig decembers høje smittetal, hvor vi gennem to uger dagligt havde flere end 3.000 smittede. Alle beregninger peger dog i retning af, at det tal vil stige den kommende tid. Det er en hel logisk følge af den genåbning, der er i gang, kombineret med at den britiske variant har overtaget smittespredningen. De små børn er i skole, og vi har allerede set flere smitteudbrud med afsæt i skoler. Senest er en del uddannelser genåbnet lokalt, og gaderne er fulde af mennesker på shoppetur. Der er mere kontakt mellem folk, det giver en regning på antal smittede. De næste uger vil vise antal cifre.

Ser man på den såkaldte incidens - antal smittede per 100.000 indbyggere i løbet af en uge - så står det klart, at den er let stigende. Den seneste uge - uge 8 - var den 65, ugen før var den 57, og en uge længere tilbage 46. Dog er antal testede også steget en smule. Epidemien er under alle omstændigheder bremset gevaldigt op siden december, og derfor kan man håbe på, at niveauet nu er så lavt, at vi aldrig vil nå de højder, som vil give op mod 900 indlagte senere i foråret, som det hedder i beregninger, Statens Serum Institut har lagt frem i forbindelse med genåbningen.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere