0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Der blev stillet 2.800 færre kræftdiagnoser. Spørgsmålene er, hvor de blev af, og hvad det betød

Gå til lægen, lyder det fra Sundhedsstyrelsen, der med bekymring ser tilbage på foråret, hvor færre blev undersøgt og diagnosticeret. Kræftens Bekæmpelse ønsker en opsøgende indsats for at indhente et måske dødbringende efterslæb. Kommuner vil hjælpe.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Sundhed

For nylig lagde praktiserende læge Jørgen Skadborg mærke til noget usædvanligt i sin klinik i Billund. Gennem en uges tid havde han et usædvanligt højt antal patienter med symptomer, der kunne være tegn på kræft, og som han derfor henviste til udredning på hospitalet. Han omtaler det som sin egen lille »kræftpukkel«.

»Jeg tænkte ’hold da op, det var mange’«, siger Jørgen Skadborg, der ud over sit virke også er formand for PLO, Praktiserende Lægers Organisation, der samler landets knap 3.400 familielæger.

»Nogle af de patienter havde nok haft gavn af at komme til lægen tidligere. Men det er min egen erfaring. Jeg ved ikke, hvad alle mine kolleger oplever«, siger han.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere