0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Antallet af indlagte falder til laveste niveau i 17 dage

Der er det seneste døgn registreret yderligere 563 smittede danskere.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mads Nissen
Foto: Mads Nissen
Sundhed

Antallet af indlagte med covid-19 på de danske hospitaler fortsætter ned.

Tirsdag morgen var 197 smittede indlagt, viser tal fra Statens Serum Institut. Det er det laveste siden 27. marts.

Her var 192 smittede indlagt. Det laveste antal indlagte i år blev nået en uge før, hvor 179 med covid-19 lå på hospitalet.

Det hidtil højeste antal indlagte med coronavirus i Danmark var 4. januar, hvor 964 smittede var indlagt på hospitalet.

Der er siden den seneste opgørelse sket 24 nye indlæggelser af smittede. Der er dog også sket udskrivelser.

Samtidig er tre smittede afgået ved døden. Det vides ikke, om de har været indlagt, og om det derfor påvirker indlæggelsestallet.

Tirsdag morgen lå 39 af de indlagte på en intensivafdeling. Af dem lå 28 i respirator. Mandag var tallene 40 og 28.

Positivprocenten ligger fortsat stabilt

Der er det seneste døgn registreret yderligere 563 coronatilfælde i Danmark.

Det svarer til 0,36 procent af de 155.519 prøver, der er kommet svar på. Det tal kaldes også positivprocenten.

Tallet har siden 1. februar ligget på et stabilt niveau mellem 0,30 og 0,50.

Der er også foretaget 328.445 lyntest det seneste døgn. De positive tilfælde fra lyntest indgår på grund af usikkerhed om testsvarene ikke i statistikken over smittetilfælde. Det gør kun svar fra PCR-test.

Ritzau

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere