0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Droppet AstraZeneca-vaccine kan måske blive et tilbud

En del borgere vil gerne tage imod vaccine fra AstraZeneca, selv om Sundhedsstyrelsen har droppet den.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
Sundhed

Selv om vaccinen er blevet droppet, har regeringen bedt Sundhedsstyrelsen om et oplæg for, hvordan AstraZenecas vaccine eventuelt vil kunne tilbydes de borgere, der vil tage imod tilbud om at lade sig vaccinere med den.

Det siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) torsdag eftermiddag før et møde med partilederne om yderligere genåbning.

Omkring 150.000 borgere har allerede fået første stik fra vaccinen, der kræver to stik for at være helt effektiv.

»Jeg har indkaldt partierne til et møde om vacciner og den danske vaccinestrategi, og vi har bedt Sundhedsstyrelsen komme med et oplæg til, hvordan det kunne se ud, hvis det er et valg, vi træffer politisk«, siger Magnus Heunicke.

Folketingets partier er indkaldt til et møde, og oplægget ventes at være klar mandag.

Men eksempelvis Dansk Folkeparti og Enhedslisten har erklæret sig skeptisk overfor at tilbyde vaccinen, fordi Sundhedsstyrelsen anbefaler at droppe den.

Ifølge sundhedsministeren skal der være politisk enighed.

»Der skal ikke være stor politisk uenighed. Det skal være noget, som der er politisk enighed om«, siger Magnus Heunicke.

Onsdag oplyste Sundhedsstyrelsen, at den har valgt at droppe vaccinen.

Det skyldes, at der er en sammenhæng mellem sjældne, men alvorlige tilfælde af blodpropper.

Det er dog fortsat en godkendt vaccine, og Sundhedsstyrelsen udelukker ikke, at den kan tages i brug igen.

Ellemann er spændt på at høre argumentation

Når den droppes, skyldes det et forsigtighedsprincip, fordi der er god kontrol med pandemien i Danmark, og fordi der er andre tilgængelige vacciner.

Formand Jakob Ellemann-Jensen (V) vil gerne høre mere om begrundelserne for at droppe vaccinen.

»Jeg er meget spændt på at høre lidt mere om argumentationen for helt at udelukke vaccinen«.

»Vi har en fin tradition i Danmark for, at sundhedsmyndigheder godkender vacciner, og det skal politikere ikke til at gøre. Men det her er jo netop en vaccine, der er godkendt af myndighederne«, siger han.

Han er positiv over for at give borgerne valget selv.

»Lad mig sige det på den her måde: Jeg ville i hvert fald tage imod den«, siger han.

ritzau

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere