0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Trods højere kontakttal: Vi har et godt afsæt for genåbningen i morgen, siger sundhedsminister

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen
Sundhed

Trods et kontakttal på 1,1 mener sundhedsministeren, at epidemien holdes på et stabilt niveau i Danmark.

Epidemien er igen tiltagende i Danmark, da kontakttallet er beregnet til 1,1.

Det oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter. De to forgangne uger har kontakttallet været beregnet til 1,0.

»Vi har i dag et kontakttal beregnet til 1,1. Dermed lykkes vi fortsat med at holde epidemien på et stabilt niveau i Danmark«.

»Det er en gunstig situation, og det giver os et godt afsæt for genåbningen i morgen«, skriver sundhedsminister i sit tweet.

Han henviser blandt andet til, at det fra onsdag igen bliver muligt at gå på restaurant, bar eller værtshus. Det kræver blot en forudgående bordbestilling.

Kontakttallet – der også har været kendt som smittetrykket – er en beregning, hvor man forsøger at udregne, hvordan epidemien udvikler sig.

Når tallet er 1,1, vil det sige, at ti smittede sender smitten videre til elleve andre. Epidemien er dermed tiltagende.

Hvis kontakttallet til gengæld er 1,0, udvikler epidemien sig fladt, mens den vil aftage med et kontakttal på under 1,0.

Kontakttallet er bagudskuende, fordi det udregnes ved at se på smittetilfælde, der har fundet sted.

Tallet er beregnet ud fra smittesituationen for halvanden uge siden og bruges af myndighederne som et blandt flere pejlemærker til at se på, hvordan smitten udvikler sig i samfundet.

Kontakttallet siger dog ingenting om, hvor mange smittetilfælde der er i samfundet.

For eksempel var kontakttallet på 1,3 i starten af juli, hvor der var mellem 10 og 50 smittetilfælde om dagen.

Ud over kontakttal kigger myndighederne blandt andet på antallet af smittede i de daglige opgørelser og antallet af nye patienter med coronavirus på hospitalerne.

Ritzau

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere