0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nu kan du hente dit gule sygesikringsbevis som app

Appen ’Sundhedskortet’ er gået i luften og vil på sigt kunne erstatte det fysiske kort, hvis man ønsker det.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen
Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fra tirsdag kan man få sit gule sygesikringsbevis som en app på telefonen. Appen hedder ’Sundhedskortet’ og er både tilgængelig på styresystemerne Android og iOS, oplyser Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

Forældre kan automatisk se deres børns sundhedskort, når de logger ind på appen med NemID. Selv om man downloader appen, skal man stadig beholde sit fysiske kort. De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at man i en overgangsperiode har sit fysiske kort på sig, da der kan være steder, der ikke kan aflæse appen. Det kan for eksempel være klinikker, som bruger magnetstribelæser eller har en aflæser, som ikke kan aflæse mobilskærme.

I øjeblikket vil det for eksempel være muligt at bruge den nye app, når man skal have taget en coronatest eller vaccineres, skriver sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter.

»Det sikrer nem og sikker adgang til ens oplysninger, og forældre får også børnenes kort lige ved hånden. Og så er det en kæmpe hjælp netop nu med hyppige test og vaccination«, skriver han.

Et supplement – i første omgang

Den nye app er i første omgang et frivilligt supplement til det fysiske kort. Hos Kommunernes Landsforening understreger formand for sundheds- og ældreudvalget Jette Skive (DF), at man ikke går glip af noget, selv om man ikke henter appen til sin telefon.

»Sundhedskort-appen er en smart løsning, som kan gøre adgangen til kommunernes tilbud endnu lettere for de borgere, som i forvejen har deres smartphone med sig over alt. Men der er jo også borgere, som har det bedst med fortsat at vise det klassiske sundhedskort, og derfor er det frivilligt, om man vil benytte sig af det. Man går ikke glip af nogen tilbud eller hjælp fra det offentlige, hvis man ikke benytter sig af appen«, siger hun i en pressemeddelelsen.

På længere sigt er det planen, at man selv kan vælge, om man vil have et fysisk kort eller nøjes med appen, oplyser Sundhedsministeriet.

ritzau

Læs mere: