0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Forsinkelser rammer tusindvis af patienter, der skal undersøges for brystkræft

Forsinkede skanninger for brystkræft kan forringe chance for overlevelse, siger Kræftens Bekæmpelse.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Brian Karmark
Foto: Brian Karmark

Scanninger er flyttet fra Ringsted til Roskilde. Men det var ikke hele personalet, der flyttede med.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ved årets udgang kan op mod 17.000 kvinder i Region Sjælland have fået en forsinket screening for brystkræft.

Det skriver Jyllands-Posten.

Regionen har haft svært ved at leve op til den nationale frist for forebyggende og rutinemæssige screeninger for brystkræft for raske kvinder mellem 50 og 69 år.

De skal undersøges med et maksimalt interval på to år og tre måneder. Men i Region Sjælland har intervallet været op til to år og seks måneder i gennemsnit. Dermed overskrider regionen den nationale frist med op til tre måneder.

Det fremgår ifølge avisen af en redegørelse fra regionen til Sundhedsstyrelsen.

11.000 kvinder har fået besked om, at de ikke kan blive undersøgt inden for fristen som følge af mangel på personale.

Statistik: 100 vil have kræft

Regionen vurderede desuden i april, at omkring 1000 kvinder hver måned fremover vil blive undersøgt senere end efter planen. Holder det stik, kan op mod 17.000 kvinder i regionen altså være blevet undersøgt senere end anbefalet, når året er omme.

For de cirka 100 kvinder, som statistisk set vil få stillet diagnosen brystkræft ved den forsinkede screening, kan det ifølge Kræftens Bekæmpelse betyde, at deres chance for at overleve sygdommen vil være forringet.

Det siger overlæge og projektchef i Kræftens Bekæmpelse Janne Bigaard til avisen.

»For dem vil forsinkelsen af diagnosen betyde noget, for det udsætter også deres operation med det antal måneder, de er forsinket i diagnosticeringen«.

Et problem i flere år

Problemerne hænger sammen med de mangelfulde undersøgelser for brystkræft, som Jyllands-Posten afdækkede i 2019.

Her beskrev avisen, hvordan problemerne med de mangelfulde behandlinger har stået på i årevis.

Regionsrådet vedtog dengang en genopretningsplan. Et af de syv punkter i planen lød, at undersøgelserne skulle flyttes fra Ringsted Sygehus til Sjællands Universitetshospital i Roskilde.

Men en del af personalet ville ikke flytte med. Det resulterede i, at der mangler 20 procent af det normerede personale til skanning. Det svarer til syv stillinger.

Region Sjælland har lavet en handlingsplan for at løse problemerne med overholdelse af fristerne.

Regionen regner med at kunne overholde fristerne med udgangen af året, hvis planen har den forventede effekt, skriver Jyllands-Posten.

Ifølge en orientering af politikerne i april omfatter den blandt andet en øget indsats for at rekruttere personale og sikre flere og bedre uddannede.

ritzau

Læs mere: