0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Speciallæge støtter slækkede krav om isolation: »Det vil have en pris, men ikke noget, der ikke kan håndteres«

Når karantænestrategi lempes, vil det ifølge speciallæge i infektionssygdomme føre til stigende smittetal.

Sundhed

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Fra i dag behøver nære kontakter i tredje led til en smittet med Delta-varianten ikke længere at gå i isolation.

Det oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed ifølge Berlingske.

Det giver mening at droppe anbefalingen om isolation af nære kontakter i tredje led, lyder vurderingen fra speciallæge i infektionssygdomme Christian Wejse, Aarhus Universitetshospital.

»Det er naturligt at fravige princippet på nuværende tidspunkt, hvor vi har udbredt samfundssmitte med Delta-varianten. Nu er det måske to tredjedele af alle tilfælde, der udgøres af Delta. Der er det rimeligt, når man sætter effekten af tiltaget i forhold til ulempen at sige, at nu giver det ikke mening mere«, siger han til Ritzau.

Siden marts har Styrelsen for Patientsikkerhed anbefalet isolation og test af nære kontakters nære kontakter ved alle varianter, som gav myndighederne ekstra grund til bekymring.

Det har ifølge direktør Anette Lykke Petri, Styrelsen for Patientsikkerhed, haft den effekt, at det er lykkedes at holde Delta-varianten i skak i marts, april og maj.

Dermed har flere kunnet nå at blive vaccineret mod coronavirus, siger hun til Berlingske.

Men siden har Delta-varianten for alvor vundet terræn og udgør ifølge den seneste opgørelse fra Statens Serum Institut 62,3 procent af de positive tilfælde, der i sidste uge blev sekventeret.

»Den tidligere strategi var velegnet til at prøve at holde rejserelaterede udbrud med Delta nogenlunde stangen. Men det er ikke det billede, vi har længere. Vi har samfundssmitte med Delta-varianten nu. Det er blevet den dominerende variant i Danmark ligesom i andre lande«, siger Christian Wejse.

Når der nu lempes på karantænereglerne, vil prisen ifølge speciallægen være en stigning i antallet af smittede.

»Det vil have en pris, for det har været en effektiv strategi til at inddæmme smittespredningen. Så jeg tror, vi skal forvente, at det vil have en vis effekt på smittetallene, men ikke noget, der ikke kan håndteres«, siger Christian Wejse.

Han peger på, at udrulningen af vacciner skrider frem dag for dag. Dermed mindskes det antal personer, der er i risiko for at få et alvorligt forløb med covid-19.

58,2 procent af danskerne har fået mindst ét vaccinestik, mens 35,6 procent har fået begge stik og er færdigvaccineret.

ritzau