0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

120.000 kvinder kan få udsat kræftundersøgelser

Grundet mangel på personale får flere kvinder i hovedstadsområdet udskudt deres screening for brystkræft.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen

Sygehusene i Storkøbenhavn mangler såkaldte mammaradiologer, der undersøger kvinder med symptomer på brystkræft.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mangel på en bestemt type personale betyder, at tusindvis af kvinder i Region Hovedstaden får udsat deres regelmæssige undersøgelse for brystkræft.

Det skriver Berlingske.

Cirka hvert andet år skal raske kvinder mellem 50 og 69 år indkaldes til en screening for at undersøge, om de er ved at udvikle brystkræft.

Undersøgelsen skal foretages regelmæssigt og inden for tidsfristen, da det kan øge chancerne for at finde kræfttilfælde, inden sygdommen bliver livstruende.

Alligevel har Region Hovedstaden set sig nødsaget til at svække programmet med screeninger, så flere end 100.000 kvinder kommer til at vente for længe på deres undersøgelse.

Region Hovedstaden oplyser til Berlingske, at op mod 110.000-120.000 kvinder, der skulle have været indkaldt i august, september og oktober, efter alt at dømme vil blive ramt af forsinkelse.

Fokus på kvinder med symptomer

I et notat, som Berlingske har set, skriver regionen selv, at forsinkelsen vil betyde, at »nogle« kvinder først vil få kræftdiagnosen på et senere tidspunkt.

Formanden for sundhedsudvalget i Region Hovedstaden, Christoffer Buster Reinhardt (K), forklarer til avisen, at regionen er ramt af en akut mangel på en bestemt type personale.

Især mangler der mammaradiologer, som både undersøger kvinder med symptomer på brystkræft og aflæser billeder af kvinders bryster fra det nationale screeningsprogram.

På grund af situationen har regionen valgt at nedprioritere programmet med screeninger for i stedet at fokusere på patienter, der har symptomer på brystkræft og derfor skal gennemgå en mere dybdegående undersøgelse kaldet klinisk mammografi.

Argumentet for den valgte model er, at det er mere hensigtsmæssigt at prioritere patienter, der har symptomer på brystkræft, fremfor patienter, der som udgangspunkt er raske.

ritzau

Læs mere: