0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Barn i Midtjylland er død med coronavirus

For anden gang er et dansk barn smittet med coronavirus død, bekræfter Statens Serum Institut.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann
Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Et barn mellem nul og ni år, som var smittet med coronavirus, er død. Det bekræfter Statens Serum Institut (SSI) over for Ekstra Bladet og TV 2.

»Vi kan godt bekræfte, at der er sket et dødsfald i aldersgruppen mellem nul og ni år, og det er sket inden for de seneste dage«, oplyser SSI til Ekstra Bladet.

TV 2 skriver, at dødsfaldet er registreret i Region Midtjylland.

Det er anden gang, at et dansk barn smittet med coronavirus er død, skriver TV 2. Den første gang havde barnet en underliggende sygdom, som gjorde det særligt udsat over for coronavirusset.

Af hensyn til persondataregler vil Statens Serum Institut ikke gå yderligere i detaljer om dødsfaldet.

Jyllands-Posten Aarhus skriver, at det er en femårig dreng, som var anbragt på et døgntilbud for handicappede, som er død. Det oplyser barnets far til avisen. Faren oplyser, at den femårige hverken havde lungeproblemer eller fik medicin.

I alt er der blevet registreret 22.828 tilfælde af coronavirus blandt børn i aldersgruppen nul til ni år, viser tal fra Statens Serum Institut.

I Danmark er der i alt blevet konstateret 314.983 coronatilfælde. Der er registreret 2548 dødsfald relateret til coronavirus. Og to af dødsfaldene er altså børn mellem nul og ni år.

ritzau

Annonce