0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

SSI: Første influenzavacciner til 2-6-årige kommer i uge 40

Styrelse har tidligere oplyst, at børn kunne få influenzavaccine 1. oktober. Her er de dog ikke leveret.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Katinka Hustad
Foto: Katinka Hustad
Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det første parti influenzavacciner til børn ventes at blive leveret til Danmark i uge 40, oplyser Statens Serum Institut til Ritzau. Hvornår de første børn kan få vaccinen, vides ikke, da de herefter skal sendes videre, inden arbejdet kan gå i gang.

Da anbefalingen blev meldt ud i august, var meldingen ellers, at børn mellem to og seks år gratis kunne blive vaccineret fra 1. oktober til 15. januar. Men den første levering kommer altså i uge 40, der løber fra 4. til 10. oktober.

Børn mellem to og seks år anbefales i år at blive vaccineret mod influenza. Vaccinen gives ikke ved et stik, men derimod med næsespray.

Om det er apoteker eller læger, der skal tilbyde vaccinen, ventes der først at komme svar på i næste uge, skriver DR. Her ventes Sundhedsministeriet at være klar med en ny bekendtgørelse.

I uge 40 og 41 ventes der at blive leveret omkring 400.000 doser. Der ventes yderligere 200.000 doser senere i oktober og november. Der er cirka 300.000 børn mellem to og seks år i Danmark. Næsesprayen pustes op i næsen to gange med fire ugers mellemrum.

Det er første gang, at børn tilbydes gratis influenzavaccine. Hvis alle børn i aldersgruppen undgår influenza, vurderes det, at halvdelen af alle tilfælde med influenza i Danmark i år kan undgås.

Det er ifølge Sundhedsstyrelsen børn, der spreder mest influenza. Det skyldes, at de oftere smittes, udskiller større mængder virus, men også har svært ved at overholde gode råd om forebyggelse af smitte.

Ifølge Camilla Foged, som er professor i vaccinedesign ved Københavns Universitet, er anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen rigtig fornuftig.

»Anbefalingen skyldes til dels, at vi ikke havde nogle nævneværdige influenzatilfælde sidste år, fordi vi havde effektive restriktioner. Derfor forventer man, at sæsoninfluenzaen her til efteråret bliver tilsvarende hårdere. Det kan lægge pres på sundhedssystemet, når vi samtidig har en coronapandemi, sagde hun, da styrelsen kom med sin anbefaling«.

Ud over børn anbefales borgere over 65 år, folk i særlige risikogrupper, gravide og sundhedsansatte at blive vaccineret mod influenza.

Ritzau

Læs mere: