Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Psykisk vold er den mest udbredte form for partnervold

Fire ud af 100 kvinder og én ud af 100 mænd har inden for et år været udsat for psykisk vold ifølge rapport.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Et mønster af nedværdigende handlinger med trusler, manipulation og kontrollerende adfærd.

Denne form for vold - den psykiske vold - er ifølge en ny rapport fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive, den mest udbredte form for vold i parforholdet.

Den psykiske vold mellem partnere rammer således dobbelt så ofte som den fysiske vold, lyder det i en pressemeddelelse.

Ifølge rapporten, der er baseret på data fra et tilfældigt udsnit af 20.000 voksne danskere, har knap fire ud af 100 kvinder inden for et år været udsat for psykisk vold fra en partner. Det samme gælder godt én ud af 100 mænd.

Det er ifølge Vive første gang, at der sættes tal på, hvor mange mennesker, der årligt bliver udsat for psykisk vold fra nuværende eller tidligere partnere.

Forsker: psykisk vold er meget nedbrydende

Rapporten definerer den psykiske vold som et mønster af vedvarende nedgørende handlinger, der kan have tendens til at eskalere over tid.

Volden kommer til udtryk som trusler, nedværdigende behandling, manipulation eller kontrollerende adfærd, og i sidste ende kan ofret blive berøvet frihedsrettigheder.

Seniorforsker Mai Heide Ottesen, der er forfatter til rapporten, fortæller, at dem, der udsættes for psykisk vold, trives betydeligt dårligere, end dem, der ikke er. Den psykiske vold fører til lige så dårlig trivsel som fysisk vold, lyder det.

»Tidligere undersøgelser har peget på, at de mennesker, der er udsat for den psykiske vold, finder den meget nedbrydende. Desuden kan den være en forløber for fysisk partnervold«, siger Mai Heide Ottesen i en meddelelse.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

Forsiden