0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ny forskning: Pizzabakker og regntøj modvirker vacciner

Industrikemikalier viser sig overraskende at modvirke børnevacciner.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
 LARS HANSEN
Foto: LARS HANSEN

PFC. Det er blandt andet stofferne i pizzabakker, der er med til at modvike vitgige vacciner mod fdifteri og stivkrampe.

Forbrugerkemi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Forbrugerkemi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Industrikemikalier, der har været brugt i de sidste 50 år uden nogensinde at være blevet undersøgt til bunds, viser sig nu at være en mulig bombe under forebyggelsen af sygdomme.

De såkaldte perfluorerede stoffer (PFC), som vi i hverdagen udsættes for gennem f.eks. pizzabakker, paptallerkner, mikrobølgepopcorn, regntøj og imprægnering af sko og sofaer, modvirker nemlig vacciners virkning.

Det viser ny dansk-færøsk forskning, hvis resultater netop er blevet offentliggjort i det anerkendte amerikanske lægetidsskrift "The Journal of the American Medical Association".
»Den kraftigste reaktion vi har set«

Forskningsprojektet er støtte af Det Strategiske Forskningsråd, Miljøtyrelsen og de amerikanske myndigheder.

Den danske professor og læge ved Syddansk Universitet, Philippe Grandjean, har sammen med en dansk-færøsk forskergruppe undersøgt over 600 børn på Færøerne for antistoffer mod børnevaccinerne stivkrampe og difteri.

LÆS OSGÅ

Og resultaterne var overraskende:

»Jo mere børnene i undersøgelsen havde været udsat for PFC-stoffer, desto dårligere reagerede de på vaccinerne. Når man øger udsættelsen for PFC til det dobbelte, så sker der en mindskning i antistofdannelsen med cirka 50 procent«, siger Philippe Grandjean til TV 2.

Han fortsætter:

»Det er faktisk den kraftigste reaktion, som vi har set. Vi ved at stoffet dioxin og andre lignende stoffer også kan give en tilsvarende virkning, men virkningen ved PFC er langt kraftigere«.

Kun få årsager kendes
Virkningen af industrikemikalierne - der er kendt for at ophobe sig i miljøet og i fødekæderne - er faktisk så kraftig, at nogle af børnene i undersøgelsen var ubeskyttede:

»Nogle af børnene havde så dårlig antistofreaktion, at de var ubeskyttede mod de sygdomme, som de allerede var vaccineret mod op til fire gange. Vi gav dem endnu en vaccine for at øge antistofdannelsen, men det løser jo ikke det generelle problem«, siger Philippe Grandjean.

Ud over nogle sjældne, arvelige sygdomme, radioaktiv stråling og bestemte former for kræftmedicin kendes meget få årsager til, at et barn reagerer dårligt på vaccinationer.

Forskerne har kun undersøgt PFC-stoffernes virkning på vaccinationer mod difteri og stivkrampe. Men Philippe Grandjean er ikke i tvivl om, at PFC-stofferne også har konsekvenser for andre sygdomme, hvor immunsystemet spiller en rolle:
LÆS OGSÅ


»Det handler især om, hvor godt vores immunsystem er til at bekæmpe smitsomme immunsygdomme. Man ved fra mange års erfaringer med vacciner, at nogle mod forventning ikke bliver beskyttet af en vaccine, selv om de er blevet vaccineret, men man har ikke vidst hvorfor. Vores forskning kan måske give en del af svaret«, siger han og kalder det skandaløst, at PFC-stoffernes virkning på menneskets immunsystem ikke er blevet undersøgt tidligere.

Vigtigt at vacciner virker effektivt
En amerikansk virksomhed, DuPont, har faktisk tidligere undersøgt PFC-stoffernes virkning og fandt i 1980’erne, at stofferne kunne have nogle giftvirkninger, men virksomheden holdt den viden for sig selv.

DuPont fik siden den største bøde i historien for ulovligt at hemmeligholde informationerne.

»Nu har man balladen. Det er en underlig situation for mig som læge, at man på ellers raske børn finder ud af, at noget er gået helt galt - og som vi faktisk ikke har nogen behandling for, for vi kan få stofferne ud af kroppen på børn og voksne igen«, siger Philippe Grandjean.

Den europæiske kemikalielovgivning, REACH, skal under det danske EU-formandskab tages op til revision.

Philippe Grandjean mener, at den dansk-færøske undersøgelse må give anledning til at skærpe reglerne i forhold til PFC-stofferne:

»Det er næste generation, det rammer, og vi kan ikke forsvare, at vi tankeløst spreder farlige stoffer ud, så de ender med at ramme livsfunktioner«, siger han og fortsætter:

»Som læge må jeg understrege, at det er vigtigt, at vaccinerne virker så effektivt så muligt - men stofferne er en bombe under forebyggelsen. Nu må vi beskytte os bedre mod denne her form for forurening«.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce