Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Velbekomme. Tomatproduktion i sydspanien - grøntsagerne sprøjtes med gift.
Foto: FRANDSEN FINN (arkiv)

Velbekomme. Tomatproduktion i sydspanien - grøntsagerne sprøjtes med gift.

Forbrugerkemi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sprøjtegifte mod insekter truer børns hjerner

Insektgifte kan skade hjernens udvikling, advarer eksperter.

Forbrugerkemi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danske børn optager rester af sprøjtegifte i så store mængder, at det kan måles i deres urin.

Det viser en ny undersøgelse af 177 børn, som ph.d. og lektor i miljømedicin ved Syddansk Universitet Helle Raun Andersen har gennemført.

99 procent af børnene havde spor efter en eller flere af de problematiske insektgifte kaldet organofosfater i urinen.

»Det er bekymrende, at vi kan måle et så højt indhold i børnenes urin. Vi ved, at organofosfater påvirker et stof, som styrer hjernecellernes vækst, hvordan de forbinder sig, og hvordan de kommunikerer med hinanden«, siger Helle Raun Andersen.

LÆS OGSÅ

Børnene i undersøgelsen er generelt ikke mere udsat for sprøjtegifte i det daglige end andre danske børn.

Dokumenteret farligt
Forskere betragter det som veldokumenteret, at insektgiftene er skadelige for hjernens udvikling. En af dem er professor Philippe Grandjean, som er tilknyttet både Syddansk Universitet og Harvard University i USA og er en af verdens førende forskere i miljømedicin.

»Flere undersøgelser viser, at menneskers hjerner kan blive påvirket af de her giftstoffer. Især i fostertilstanden via moderen, men også når børn udsættes for skadelige insektgifte. Vi risikerer at ødelægge de kommende generationers hjernekapacitet«, siger Philippe Grandjean, som på tirsdag er aktuel med bogen ’Only one chance’ fra Oxford University Press.

Vi risikerer at ødelægge de kommende generationers hjernekapacitet.

Her beskriver han, hvordan organofosfater påvirker børns hjerner - ligesom han tidligere har vist, at bly, kviksølv og anden kemi i vores hverdag rammer hjernens udvikling. En række af verdens førende eksperter i miljømedicin har bidraget med bogens faglige indhold.

Sprøjtemidler i urinen
SDU’s undersøgelse viser, at de danske børn har flere sprøjtemiddelrester i urinen end børn i de kontinuerlige amerikanske befolkningsundersøgelser, hvor man med få års mellemrum undersøger 2.500 statistisk udvalgte borgere.

»Det er urovækkende, at de danske børns niveauer ligger over niveauerne i USA, hvor forskerne har rapporteret problemer med den type stoffer«, siger Helle Raun Andersen.

De mest eksponerede amerikanske børn har fået målt en lavere intelligenskvotient, ligesom man i et studie fra New York har opdaget flere forandringer i hjernen hos de mest udsatte børn.



»Børnene har forandringer i dele af hjernen, som børn, der ikke har været udsat for stoffet, ikke har«, siger professor Virginia Rauh, som leder afdelingen for børns sundhed ved Columbia University.

Hendes studie og flere andre gælder børn, som har været udsat for stofferne, mens de stadig var fostre. Men andre undersøgelser tyder på lavere iq og adfærdsændringer hos børn, som er udsat for stofferne i barndommen.

Børnene har forandringer i dele af hjernen, som børn, der ikke har været udsat for stoffet, ikke har



Importeret frugt under mistanke

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ingen ved præcis, hvor sprøjtemiddelresterne i børnenes urin kommer fra, men mistanken er, at størstedelen kommer fra kosten. Mens amerikanske børn måske spiser mindre grønt, og det, de spiser, kommer fra Californien, er det anderledes i Danmark. »Danske børn spiser måske mere importeret frugt og grønt fra Indien og Sydamerika«, siger Helle Raun Andersen. Kun fire organofosfater er tilladt i Danmark netop nu, tre af dem er insektgifte. De udgør tre til syv ton ud af de i alt 4.741 ton planteværnsmidler, som danske avlere og landmænd købte i 2011 ifølge Miljøstyrelsen. I det sydlige Europa og i andre dele af verden er forbruget større.

LÆS OGSÅ

Halvdelen af importeret frugt og grønt indeholder rester efter forskellige sprøjtemidler, der som regel er langt under grænseværdierne. Alligevel råder Philippe Grandjean til forsigtighed, særligt for gravide og småbørn.

»Erfaringen viser, at grænseværdierne er for høje, fordi det er uhyre vanskeligt at dokumentere, hvor lidt der skal til, før det er skadeligt for hjernen«, siger professoren.

Han råder gravide og familier med småbørn til så vidt muligt at købe økologisk frugt og grønt - især når varen ikke kan skrælles eller skylles grundigt.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden