Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kemi. Kosmetikprodukter med miljømærket Svanen er helt uden både parabener og MI, mens Astma- og Allergi Danmarks mærke ikke tillader MI, men visse parabener i sine produkter
Foto: Martin Lehmann (arkiv)

Kemi. Kosmetikprodukter med miljømærket Svanen er helt uden både parabener og MI, mens Astma- og Allergi Danmarks mærke ikke tillader MI, men visse parabener i sine produkter

Forbrugerkemi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Milde cremer kan fremkalde allergi

Kosmetikprodukter sælges på, at de er uden parabener, men i stedet indeholder de det stærkt allergifremkaldende stof MI. På fem år har tre gange så mange fået MI-allergi.

Forbrugerkemi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Pure and natural«, står der ved det lille grønne blad på Nivea-cremen, som nedenunder tilføjes de for kemibekymrede forbrugere vigtige ord: Uden parabener.

Parabener har nemlig været de mest kritiserede konserveringsmidler i kosmetik og plejeprodukter, så efter forbrugerpres er industrien begyndt at levere parabenfri produkter.

Men for stadig flere danskere er løftet om ingen parabener en falsk garanti, for cremen og den tilhørende skintonic indeholder i stedet et konserveringsmiddel, som har vist sig at være meget værre: det allergifremkaldende methylisothiazolinone – MI i forkortet form.

Testresultaterne, som Videncentret bygger sine advarsler på, er kun toppen af isbjerget

LÆS OGSÅ

Også cremer fra Maybelline og L’Oreal, deodoranter fra Garnier og flere bodyshampooer indeholder MI, men har droppet parabenerne.

Alarmerende stigning af allergireaktioner
Politiken har fundet MI i ni produkter, købt i supermarkeder og Matas.

»Det er vores indtryk, at industrien har håbet at kunne erstatte parabener med MI i plejeprodukter, men det vil vi stærkt fraråde. Stigningen af allergireaktioner over for MI er alarmerende«, siger seniorforsker Michael Dyrgaard Lundov fra Videncenter for Allergi ved Gentofte Hospital.

Forskerne har opdaget, at antallet af allergipatienter på Gentofte Hospital, der reagerer på stoffet, er mere end tredoblet fra 1,3 procent i 2009 til 4,7 procent i 2013. Hospitalet står for cirka 5 procent af de lappetest, der foregår i Danmark.

LÆS MERE

Konkret har hospitalet testet 37 personer positive over for MI i år, men stigningen er voldsom, og både Miljøstyrelsen og EU-kommissionen tager den meget seriøst: »Testresultaterne, som Videncentret bygger sine advarsler på, er kun toppen af isbjerget. Flere medlemsstater i EU har rapporteret om stigende antal allergitilfælde af MI«, siger toksikolog Lærke Ambo Nielsen fra Miljøstyrelsen.

Samtidig er mængden af cremer, sæber og kosmetik med MI fordoblet på få år. En markedsundersøgelse viser, at hvert tredje produkt med MI reklamerer med, at det ikke indeholder parabener. MI blev tilladt i kosmetik og plejeprodukter i 2005.

»Der er sket et skifte. Brugen af MI går op, samtidig med at parabenerne går ned. Det er en logisk slutning, at det hænger sammen, selv om vi ikke direkte kan dokumentere det«, siger direktør i sæbe- og parfumeindustriens brancheforening, SPT, Hanna Løyche.

Hun finder det bekymrende, hvis folkestemninger begrænser de stoffer, som industrien kan gøre brug af.

LÆS ARTIKEL

»For at undgå allergiske reaktioner er det vigtigt, at vi har en bred gruppe af konserveringsmidler, vi kan anvende. Hvis vi kun bruger et eller få midler, kan eksponeringen blive for stor, og flere kan blive allergiske«, siger Hanna Løyche.

Sagen i egen hånd

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Fem parabener er netop blevet forbudt i EU, men flere andre bruges stadig i plejeprodukter og kosmetik. Parabener er velundersøgte og ikke særligt allergifremkaldende. En række af dem er mistænkt for at virke hormonforstyrrende, mens andre er frikendt af EU’s Videnskabelige Komité for Forbrugersikkerhed.

LÆS MERE

Men det er svært at kommunikere til forbrugerne, mener teamleder i Miljømærkning Danmark, Michael Kristensen: »I stedet går producenterne over til at bruge et andet konserveringsmiddel, som der ikke har været blæst om i medierne, men som faktisk viser sig at give en stigning i antallet af allergitilfælde«.

Kosmetikprodukter med miljømærket Svanen er helt uden både parabener og MI, mens Astma- og Allergi Danmarks mærke ikke tillader MI, men visse parabener i sine produkter.

EU’s Videnskabelige Komité for Forbrugersikkerhed kommer i denne måned med en ny vurdering af MI – om det må bruges i plejeprodukter og kosmetik, og i hvilke mængder.

Beiersdorf, firmaet bag Nivea, tager imidlertid sagen i egen hånd, og udfaser fra næste år MI fra alle sine produkter: »Vi vurderer og tester hele tiden og har på den baggrund egentlig fundet, at MI var sikkert nok. Men den nye viden på området gør, at vi fjerner det fra vores produkter«, siger administrerende direktør i Beiersdorf Danmark, Erik Frisk.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden