Overfølsom. Lidt mascara er alt hvad Elisabeth Svendsen bruger, efter at hun er blevet allergisk overfor stoffet MI, methylisothiazolinone. De cremer og sæber, hun bruger, skal være allergimærkede og fra mærker, som hun kender. Foto: Ditte Valente

Overfølsom. Lidt mascara er alt hvad Elisabeth Svendsen bruger, efter at hun er blevet allergisk overfor stoffet MI, methylisothiazolinone. De cremer og sæber, hun bruger, skal være allergimærkede og fra mærker, som hun kender. Foto: Ditte Valente

Forbrugerkemi

Allergibombe i kosmetik gør Elisabeth syg

Et nyt konserveringsmiddel i sæber og cremer giver stadig flere forbrugere allergi.

Forbrugerkemi

UV-lampen lyser på de røde tørre pletter, som har bredt sig ud over Elisabeth Svendsens ryg. Sygeplejersken sætter en selvlysende tuschstreg omkring hver plet, der er et udslag af allergi.

På bordet ligger en tegning af ryggen med lappetestens 80-90 forskellige stoffer. De skal afklare, hvad Elisabeth ikke kan tåle.

En plamage i skulderhøjde afslører, at den 30-årige patient ved Gentofte Hospitals allergiafdeling er en af de stadig flere danskere, der rammes af allergi over for et stof kaldet MI.

MI er kort for methylisothiazolinone, et konserveringsstof, som er på fremmarch, efter at mange forbrugere vil have produkter uden parabener.

»Jeg fik en meget kraftig reaktion i hele ansigtet. Men jeg anede ikke hvorfor«, siger Elisabeth Svendsen og hiver fem forskellige kosmetikprodukter og cremer frem fra tasken.

Den allergiske reaktion kom i sommer og gav hende hævet, øm og brændende varm hud og så ophovnede øjne, at hun havde svært ved at se. Mange uger i træk måtte hun undgå solen og forsøge at komme sig.

Mistanken falder på en lille tube BB-creme fra Maybelline. Sygeplejerske Hanne Knudsen tager tuben hen til vinduet for at nærstudere deklarationen.

»Det er næsten umuligt at læse. Men ja, stoffet er i cremen, det står her«, fastslår hun og sender Elisabeth Svendsen videre til en læge, som skal afgøre, hvordan hun skal behandles.

Allergitilfælde boomer
For Elisabeth Svendsen er det nyt at skulle overveje, hvad der er i cremer og plejeprodukter. Først da hun blev gravid med sin nu halvandet år gamle datter, Carla, begyndte hendes hud at blive meget følsom.

»Jeg har altid bare kunnet bruge alle slags cremer og kosmetik. Jeg tog bare et eller andet ned fra hylden, men pludselig slog jeg kraftigt ud«, siger Elisabeth Svendsen, som ikke kunne regne ud, hvad der udløste allergierne.

Men lægerne er blevet alt for vant til at se tilfælde som hendes, siger seniorforsker og ph.d. Michael Dyrgaard Lundov fra Videncenter for Allergi ved Gentofte Hospital.

»På bare fire år er antallet af patienter, der er allergiske over for MI mere end tredoblet. Det er alarmerende, at det går så hurtigt«, siger Michael Dyrgaard Lundov.

Mens det i 2009 var 1,3 procent af patienterne på hudafdelingen, der reagerede på stoffet, gælder det i dag 4,7 procent. I 2009 fandt klinikken 10 tilfælde, men i år har der indtil 1. oktober været 37 patienter, der bliver syge af MI. De er kun toppen af isbjerget, konkluderer allergispecialisten. Mange har allergien uden at få det afklaret, og klinikken står kun for cirka 5 procent af de lappetest, der bliver foretaget i Danmark.

Samtidig viser markedsundersøgelser i 2011 og 2013, at det allergifremkaldende MI bruges oftere i kosmetik og plejeprodukter. I 2011 blev stoffet fundet i 1,5 procent af produkterne. To år senere fandt reseacherne ud af, at 3,3 procent af de 1.795 undersøgte produkter indeholdt MI.

»Noget tyder på, at flere producenter bruger MI, efter at parabenerne er blevet så udskældte og fjernes fra mange produkter. Parabener er jo ikke allergifremkaldende, men en del af dem er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Det har gjort forbrugerne skeptiske over for alle parabener«, siger Michael Kristensen fra Miljømærkesekretariatet.

De fleste produkter med MI er helt almindelige ansigtscremer, bodyshampoo, vådservietter og hårvoks fra kendte mærker som Lancomê, Nivea, Huggies og Schwarzkopf.

»Det er meget bekymrende, at så mange får allergi over for MI, selv om vi kun finder det i lidt over 3 procent af produkterne. Det viser jo, at hvis det bliver brugt i stadig flere produkter, vil der være mange flere, der udvikler allergi«, siger Michael Dyrgaard Lundov.

Der skal kun være 5 PPM (0,0005 procent) MI i et produkt, før en del af MI-allergikerne reagerer. Siden 2005 har det været tilladt at bruge 100 PPM (0,01 procent) MI i plejeprodukter og kosmetik.

På den baggrund har Michael Dyrgaard Lundov og hans kolleger advaret om allergifaren, og det har fået Miljøstyrelsen til at kræve, at stoffet bliver revurderet i EU’s videnskabelige komite for forbrugersikkerhed.

»Vi tog sagen op, da vi fik en advarsel fra Videncenter for Allergi for to år siden. Siden har andre medlemsstater bakket op, fordi de også kan se en stigning i antallet af allergitilfælde som følge af MI«, siger toksikolog Lærke Ambo Nielsen fra Miljøstyrelsen.

Komiteens konklusioner kommer formentlig i høring i slutningen af oktober og skal danne basis for nye regler omkring MI i kosmetik, forventer Lærke Ambo Nielsen.

Elisabeth Svendsen kan imidlertid ikke vente på komiteens arbejde. Fra i dag skal hun undgå alle produkter med MI og et lignende stof, MCI (methylchloroisothiazolinone), oplyser reservelæge Marianne Hald, som følger op på testresultaterne.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Nu skal du hjem og sanere lidt i dine produkter og fremover passe på og læse deklarationer«, siger lægen og minder om, at MI også kan gemme sig i husholdningsprodukter eller de vådservietter, som Elisabeth bruger, når datteren skal have skiftet ble.

Forskellige cremer skal behandle de allergiske reaktioner, som også har bredt sig til Elisabeth Svendsens ansigt, men det kan tage tid, før det virker.

»Der kan gå nogle måneder, hvor huden skal lære at slappe af igen, fordi den er sat i en form for alarmberedskab«, siger lægen og sørger for, at Elisabeth får et kort med navnene på de stoffer, som hun ikke kan tåle. Det lille kort skal ligge i pungen, så hun altid kan tage det frem, når hun køber plejeprodukter eller andet, der kan indeholde MI.

»Der er ingen mennesker, der kan huske de der lange ord udenad«, konstaterer Marianne Hald tørt.

Elisabeth Svendsen er glad for at få afklaret, hvad hun fejler. Men hun er utilfreds med, at hun kan blive udsat for allergifremkaldende stoffer som MI.

»Det gør mig da utryg som forbruger, at man kan reagere så voldsomt på en BB ansigtscreme, som er så lettilgængelig og ekstremt eksponeret«, siger Elisabeth Svendsen.

Endnu værre er det, hvis MI findes i cremer og sæber, som markedsføres som særlig milde og uden parabener, mener hun.

»Når noget ser ud, som om det er naturligt og mildt og grønt, skal der jo være overensstemmelse med det, der er i. Ellers er det misvisende, og så mister jeg i hvert fald tilliden til det«, siger Elisabeth Svendsen.

Hun vil fremover styre uden om MI og problematiske stoffer ved at vælge miljø- og allergimærkede produkter.

Maling og rengøring med MI
Selv om Elisabeth Svendsen undgår cremer og kosmetik med MI, risikerer hun at blive udsat for stoffet via maling, håndsæber og andre produkter, som indeholder konserveringsmidlet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Problemet er, at du kan møde stoffet masser af steder, uden at du ved det. Både i produkter derhjemme, i sæben på din arbejdsplads eller i malingen, når du får renoveret derhjemme eller der, hvor du arbejder«, siger Michael Dyrgaard Lundov, og påpeger, at selv ikke svanemærket maling er fri for det allergifremmende stof.

Han har samlet testresultater fra hele Europa, og her er antallet af allergiramte endnu højere. I nogle lande tåler op mod 12 procent af patienterne ikke MI, og 50.000 tyskere er allergiske over for stoffet.

Elisabeth Svendsen så gerne, at MI helt blev fjernet fra alle produkter.

»Stoffer som MI burde ikke findes i produkter i dagens Danmark, hvor man ellers har rimelig skrappe krav«, siger Elisabeth Svendsen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce