Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

kemikalier. Miljøminister Ida Auken har bedt har jeg bedt kemikalieinspektionen fortsætte med sine kontroller af rengøringsmidler, »for at vi som forbrugere kan være sikre på, at der ikke er skadelige produkter på hylderne«.
Foto: FINN FRANDSEN

kemikalier. Miljøminister Ida Auken har bedt har jeg bedt kemikalieinspektionen fortsætte med sine kontroller af rengøringsmidler, »for at vi som forbrugere kan være sikre på, at der ikke er skadelige produkter på hylderne«.

Forbrugerkemi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Stærkt ætsende rengøringsmidler mærkes blot som 'lokalirriterende'

Rengøringsmidler, som ikke advarer mod ætsende indhold, får salgsforbud.

Forbrugerkemi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En kontrol af i alt 161 krasse rengøringsmidler på hylderne i byggemarkeder og farvehandlere landet over afslørede, at i næsten halvdelen af tilfældene blev kunderne ikke advaret om, hvor ætsende produkterne er.

Det har nu ført til, at Miljøministeriet har nedlagt forbud mod at sælge 73 af dem, så længe de er mærket forkert.

»Fejlen ved mærkningerne er, at basiske eller syreholdige produkter, som skulle have været mærket ’Ætsende’, er blevet mærket med 'Lokalirriterende'«, siger Birte Børglum, der er funktionsleder i Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion.

LÆS ARTIKEL

Det drejer sig om midler som toiletrens, klor, grundrensemidler med salmiakspiritus og produkter med såkaldt ekstreme ph-værdier enten i sur eller basisk retning.

Blandt produkterne er der grundrens, toiletrens, træ- og havemøbelrens, klinke- og terrasserens, maskinopvask, klor, afkalker, fælgrens, lud, ovn- og grillrens.

Det er miljøministeriets Kemikalieinspektion, der har kontrolleret farvehandlernes og byggemarkedernes rengøringsprodukter og fundet fejl i næsten hvert andet af de kontrollerede produkter.

De var faremærket forkert, og er nu fjernet fra butikkerne og kommer ifølge Birte Børglum fra Kemikalieinspektionen først tilbage, når producenterne har mærket dem korrekt.

»Jeg er rystet over, at de firmaer, der står bag rengøringsmidlerne, ikke advarer forbrugerne om, hvor ætsende deres produkter er. Det hører jo ingen steder hjemme, at man risikerer at få skader på huden eller i øjnene, når man gør rent«, siger miljøminister Ida Auken (SF) i en pressemeddelelse.

Fundet af de skadelige produkter er et resultat af, at Ida Auken sidste år bad Kemikalieinspektionen øge kontrollen med rengøringsmidler i detailbutikkerne.

»Der er for mange overtrædelser, og mærkningsreglerne er altså ikke nye. For at vi som forbrugere kan være sikre på, at branchen får styr på reglerne, så der ikke er skadelige produkter på hylderne, har jeg bedt kemikalieinspektionen fortsætte med sine kontroller af rengøringsmidler«, siger hun.

Sæbefabrikken A/S i Nykøbing Falster er en af de virksomheder, der har fået flest salgsforbud mod sine produkter, blandt andet de to Svanemærkede, Svane Grundrens og Svane Alkalisk Skumrengøring.

»Vi har haft nogle af produkterne til test, og i nogle af dem viste det sig, at de var forkert mærkede, og i andre tilfælde var de ikke. Vi var ikke nok opmærksomme på reglerne om ph-værdier. Men vi har ændret alle etiketter på de forkert mærkede nu, så den sag er lukket«, siger han og forklarer, at virksomheden har måttet trække alle sine forkert mærkede produkter hjem til virksomheden og give dem nye etiketter.

Miljøstyrelsens gode råd til forbrugerne er at opbevare alle husholdningskemikalier udenfor børns rækkevidde, uanset om de er mærket lokalirriterende eller ætsende. Det betyder ikke mindst, at de ikke skal placeres under køkkenvasken.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden