Varedeklaration? Vi omgiver os med hundredvis af kemiske stoffer til daglig, som ikke er deklareret, når vi anskaffer os dem. Nu er der peget på næsten 700, som blandt andet kan være kræftfremkaldende.
Foto: PETER HOVE OLESEN

Varedeklaration? Vi omgiver os med hundredvis af kemiske stoffer til daglig, som ikke er deklareret, når vi anskaffer os dem. Nu er der peget på næsten 700, som blandt andet kan være kræftfremkaldende.

Forbrugerkemi

700 hverdagskemikalier kan være farlige for dig

Miljøstyrelsen retter alvorlig mistanke mod lang række stoffer i dagligdags ting.

Forbrugerkemi

Miljøstyrelsen rejser nu en alvorlig mistanke mod næsten 700 stoffer, som er så almindelige, at danskerne kan komme i kontakt med dem til hverdag.

Stofferne er mistænkt for at kunne fremkalde kræft, skade arveanlæg og give fosterskader, skriver Ingeniøren.dk

Det drejer sig for eksempel om stoffer i madvarer, medicin, gummi, plastic, cigaretter, kosmetik, flammehæmmere, epoxy-produkter og myggespray.

Har undersøgt 70.000 kemiske stoffer

Advarslen kommer på baggrund af et nyt studie, som DTU Fødevareinstituttet har lavet på bestilling fra Miljøstyrelsen.

I alt 70.000 industrielt fremstillede stoffer er blevet undersøgt i nye computermodeller, og screeningen viser, at af dem er 18.000 kemiske stoffer potentielt skadelige, og 700 af dem kan komme i direkte kontakt med mennesker.

Stofferne er alle registreret i EU-systemets kemikalielovgivning, men konklusionen på den nye screening fra DTU viser en udpræget mangel på testdata fra industriens side. Industrien skal selv bevise, at stofferne kan bruges sikkert, og den dokumentation er i mange tilfælde slet ikke til stede.

LÆS ARTIKEL

»Det her er et budskab til industriens producenter og importører om at forholde sig til rapportens nye oplysninger og kigge nærmere på de her stoffer én gang til. Jeg forventer, at industrien selv lever op til sit ansvar og dokumenterer, at sådanne stoffer kan bruges på en sikker måde«, siger Henrik Søren Larsen, kontorchef i Miljøstyrelsens kemikalieenhed til Ingeniøren.

Til Politiken siger Henrik Søren Larsen, at der ikke er tale om stoffer, som forbrugerne umiddelbart kender eller selv kan undgå i dagligdagen.

»De har lange komplicerede navne, og på langt de fleste produkter er der ikke indholdsdeklarationer, som vi for eksempel kender fra kosmetik«, siger han og understreger, at den store screening i første omgang er mere rettet mod industrien end mod forbrugerne.

Den danske screening er et forsøg fra Miljøstyrelsen på at presse industrien og det europæiske kemikalieagentur til at sikre bedre dokumentation for de registrerede kemikalier.

Men da Danmark ikke har ressourcer til en grundig gennemgang af hvert enkelt stof, har forskerne valgt at bruge såkaldte QSAR-computermodeller, som blandt andet bygger på etableret viden om, at kemiske stoffers skadelige effekter bestemmes af deres struktur.

Derfor kan man sammenligne en lang række stoffer ud fra deres struktur. Det vil sige, at hvis et stof med en særlig struktur er kendt som skadeligt, vil andre stoffer med lignende struktur sandsynligvis også være det.

Computermodellerne tager i gennemsnit kun fejl hver femte gang, men det er alligevel nok til, at man ikke kan bruge modellerne til at indføre forbud mod de stoffer, modellerne peger på.

De stoffer, som computermodellerne peger på, er siden blevet kørt sammen med viden om skadelige egenskaber fra andre videnskabelige undersøgelser.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce