Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Allergifremkaldende. EU's udmelding er blot den seneste i en lang række af undersøgelser, der påviser skadeligheden af konserveringsmidlet MI.
Foto: Martin Lehmann (arkiv)

Allergifremkaldende. EU's udmelding er blot den seneste i en lang række af undersøgelser, der påviser skadeligheden af konserveringsmidlet MI.

Forbrugerkemi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

EU's eksperter: Fjern allergistof fra kosmetik

Videnskabelig komite vil stoppe allergifremkaldende stof i hudprodukter.

Forbrugerkemi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nu skal det være slut med, at forbrugerne smører sig med deodoranter, cremer eller sminke, som ender med at give dem en livslang allergi.

Sådan lyder signalet fra EU’s videnskabelige komite for forbrugersikkerhed, som på sit seneste møde blev enig om, at stoffet MI – eller i lang form methylisothiazolinone – skal forbydes i en række produkter og begrænses i andre.

LÆS OGSÅ

»MI bør ikke bruges i nogen former for leave-on-produkter, altså cremer eller andet, som bliver på huden«, siger dermatolog og ekspert i hudsygdomme Ian R. White til Politiken.

Bør fjernes nu
Den britiske specialist er en af de europæiske forskere i komiteen. Den videnskabelige vurdering skal debatteres i fire til seks uger; først derefter kan en lovgivning omkring stoffet gå i gang.

»Cremer og kosmetik med MI burde blive taget af hylderne nu, for de er ikke sikre for forbrugerne. Men det er ikke realistisk at tro, at det vil ske lige nu«, siger Ian R. White, som oplever, at 10 procent af hans patienter lider af overfølsomhed over for MI. Over hele Europa har allergilæger slået alarm over den voldsomme vækst i antallet af allergiske reaktioner over for det potente stof.

De alarmerende tal har helt usædvanligt fået kosmetikbranchen til at opfordre sine egne medlemmer til at udfase MI fra leave-on-produkter og i vådservietter. Men det er dels frivilligt, om producenterne vil gøre det, dels uvist, hvor lang tid det kommer til at tage.

MI bruges som konserveringsmiddel i alt fra kosmetik og sæbe til rengøringsmidler og maling. Inden for de seneste to år er antallet af patienter med allergiske reaktioner over for stoffet fordoblet, viser forskning fra Gentofte Hospital. Her anslår lægerne, at mellem 1 og 5 procent af danskerne nu lider af MI-allergi, som de aldrig kommer af med, og som i nogle tilfælde virker direkte invaliderende på folk.

»Vi ser granvoksne mænd, som ellers var raske, blive så syge, at de ikke kan arbejde. Og vi ser små børn, hvor lægerne i lang tid tror, at de har børneeksem, men hvor det skyldes MI. Det har ingen rimelighed, at det fortsætter«, siger professor Jeanne Duus Johansen fra Videncenter for Allergi ved Gentofte Hospital.

For meget til at forbyde

Mens MI altid skal deklareres i sæbe og kosmetiske produkter, står det ikke nødvendigvis på maling eller rengøringsmidler, og det gør det umuligt for allergikerne at undgå stoffet.

»Hvis det var noget, der forekom i fødevarer, ville vi ikke acceptere det i ti minutter. Miljøstyrelsen burde sørge for, at kosmetiske produkter beregnet til at blive på huden såsom cremer og vådservietter med MI fjernes fra hylderne«, siger Jeanne Duus Johansen.

LÆS OGSÅ

Men det er der ikke udsigt til, oplyser Lærke Nielsen fra Miljøstyrelsen:

»Det giver ikke så meget mening, når der er så mange produkter, der bliver importeret«.

Miljøstyrelsen har i årevis arbejdet på at få kommissionen til at tage MI op til revision i den videnskabelige komite.

»Vi har henvendt os fire gange til kommissionen med vores viden og presset på for, at stoffet skulle revurderes. Men det er ikke til at vide, hvorfor det først sker nu«, siger Lærke Nielsen.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden