Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Destrueret. Coop vil ikke have de allergifremkaldende vådservietter fra Huggies på hylderne længere. (Pr-foto)

Forbrugerkemi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Coop kasserer allergifremkaldende vådservietter

Vådservietten Huggies, som kan give livsvarig allergi, er fortid i butikkerne.

Forbrugerkemi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I weekenden skrottede Kvickly-butikker samt Super- og Daglibrugser tusindvis af pakker med vådservietter af mærket Huggies.

Det skyldes, at småbørn risikerer at få en alvorlig kontaktallergi når de bliver vasket med servietterne, som indeholder et stærkt allergifremkaldende konserveringsmiddel.

»Alle Huggies vådservietter skulle være væk fra hylderne nu og sendt til destruktion. Vi vil gerne beskytte de allermindste, som risikerer at få en allergi, man først opdager efter mange år«, siger Jesper Stanley, som er kategorichef i Coop.

Butikskædens egne produkter fra discountmærket X-tra til Änglamark indeholder ikke det ellergifremkaldende stof. Det samme gælder alle produkter, som er miljømærket med svanemærket.

På vej mod forbud Jesper Stanley mener, at forældre har nok at se til, uden at de også skal styre udenom et stof som methylisothiazolinone (MI).

»Det er først nu, vi for alvor ser, hvad det konserveringsmiddel kan gøre, så hvordan skulle fædre og mødre vide det? Derfor fjerner vi vådservietterne, selv om MI ikke er blevet forbudt endnu«, siger Jesper Stanley.

Allergilæger har dog længe haft en mistanke om, at MI er allergifremkaldende. Derfor har Coop holdt MI ude af kædens egne varer som X-tra og Änglamark lige siden stoffet blev tilladt i kosmetik i 2005.

Dansk Supermarked, som ejer butikkerne Føtex, Netto og Bilka, vil ikke fjerne Huggies fra hylderne, men arbejder sammen med producenten på at udfase MI i vådservietterne.

»De leverancer, vi får fra Huggies fra ultimo (slutningen af, red.) marts og fremover vil ikke indeholde MI«, oplyser informationschef i Dansk Supermarked, Mads Hvitved Grand.

LÆS ARTIKEL

Huggies producenten Kimberly-Clark begynder allerede nu at markedsføre Huggies vådservietter uden det problematiske konserveringsmiddel, men de når altså først det danske marked i marts.

Allergi mod MI stiger kraftigt
Førende allergiforskere og læger har gennem de seneste par år påvist, at MI gør flere og flere alvorligt syge med allergier, som de aldrig kan komme af med igen.

Nogle får kontaktallergi, som giver kraftige udslæt, når man udsættes for konserveringsmidlerne. De findes både i rengøringsmidler, maling, plejeprodukter til kroppen og kosmetik. Andre patienter udvikler også allergier på luftvejene, når de møder stoffet i nymalede rum og lignende.

LÆS ARTIKEL

I patientforeningen Astma Allergi Danmark møder vicedirektør Anne Holm Hansen Coops beslutning med stor tilfredshed.

»Det er et utroligt godt initiativ, for vådservietter er jo et 'stay-on' produkt, hvor produktet bliver siddende på småbørns følsomme hud. Det er godt, at man fjerner dem fra hylderne«, siger Anne Holm Hansen. Hun opfordrer til at også MI-produkter til voksne bør droppes, hvis de er konserveret med MI.

»Der er en eksplosiv vækst i antallet af mennesker, der er ramt af denne allergi. Og det kan ramme alle, også folk, der ellers ikke ser sig som specielt følsomme«, siger Anne Holm Hansen.

MI skal ud af alle varer

Den alvorlige udvikling har fået EU's videnskabelige komite for forbrugersikkerhed til at varsle et forbud mod MI i 'stay-on kosmetiske produkter - det vil sige produkter, som du ikke vasker af igen med det samme.

Også branchen selv opfordrer sine medlemmer til at udfase MI fra den slags varer.

LÆS ARTIKEL

Til gengæld kan man stadig finde Mi i andre produkter - også i andre leverandørers mærkevarer, som Coop sælger. Men planen er, at alle slags produkter, som forbrugerens hud kan komme i kontakt med, skal udfases.

Hvornår de præcis er ude er butikkerne kan Jesper Stanley ikke sige, men per 1. januar 2015 er det slut med MI i kosmetik og rengøringsmidler, som man stikker hænderne i - for eksempel opvaskemiddel.

»Vi har haft fat i alle vores leverandører og gjort det klart, at vi ikke vil se det i vores produkter fremover. Sammen med dem har vi lavet en udfasningsplan«, siger Jesper Stanley fra Coop.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden