Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kemi. Ny forskning peger på, at flere stoffer end tidligere antaget kan påvirke børns udvikling.
Foto: JACOB EHRBAHN (arkiv)

Kemi. Ny forskning peger på, at flere stoffer end tidligere antaget kan påvirke børns udvikling.

Forbrugerkemi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forsker: »Vi kan ikke være de nuværende regler bekendt«

Undersøgelse efterlyser ny og grundigere kontrol af farlig kemi i mad og tøj.

Forbrugerkemi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Underøgelsen af, hvordan kemikalier i vores fødevarer, tøj og møbler påvirker børns mentale udvikling, er langt fra grundig nok.

Sådan lyder anklagen fra en af de to forskere fra Syddansk Universitet, der i dag tiltrækker international opmærksomhed med en ny undersøgelse, som kulegraver kemikaliers skadelige virkning på mennesker. Forskerne mener, at den farlige kemi kan kædes sammen med, at et sigende antal børn på verdensplan bliver født med udviklingsvanskeligeheder som ADHD, autisme og ordblindhed.

LÆS OGSÅ

Derfor opforderer den ene af forskerne, Philipe Grandjean, til, at vi på internationalt niveau gentænker godkendelsen af produkter med forbrugerkemien.

»Vi kan ganske enkelt ikke være de nuværende regler bekendt over for fremtidige generationer. Vi kan se, hvordan flere og flere børn bliver født med udviklingsforstyrrelser, og vi ved, at der er en lang række stoffer, som spiller ind på de problemer. Derfor er det på høje tid, at vi begynder at teste stoffers virkning i langt højere grad end nu«, siger han.

Problemer i en ud af ti fødsler
Undersøgelsen er blevet trykt i det prestigefyldte tidsskrift The Lancet og tager altså livtag med mysteriet om, hvorfor flere og flere børn verden over bliver født med udviklingsforstyrrelser.

Ifølge artikelforfatterne bliver 10 til 15 procent af alle fødsler sat i forbindelse med udviklingsforstyrrelser. Udviklingen er blevet kaldt en pandemi, og ifølge forfatterne er årsagen kun dårligt klarlagt.

Den bekymrende udvikling er forsøgt forklaret med genetiske faktorer, men ifølge artiklen er det kun 30 til 40 procent af udviklingsforstyrrelserne, hvor årsagen skal findes i vores arvemasse.

I 2006 afslørede de samme forskere seks stoffer, som havde en negativ indlæring på børns mentale udvikling, og den nye artikel rejser tvivl om endnu seks stoffer.

Men problemet er altså langt større end de nu tolv skadelige stoffer, mener Plilippe Grandjean.

»Vi kender kun toppen af isbjerget, og der kan være mange flere problematiske stoffer. Derfor er vores hovedpointe også, at vi må gentænke godkendelsesprocessen. Vi har videnskabelige metoder til at teste stoffer langt mere grundigt, end vi gør i dag, og derfor er det hovedløst ikke at gøre det«, siger han.

Det er stoffer som bly, kviksølv og arsen, som tidligere har været mistænkt for deres skadelige virkning, og blandt de nye stoffer er blandt andet flere pesticider, four og flammehæmmere.

Kræver global test
I øjeblikket er man i EU-regi ved at lave en revision af reglerne for godkendelse af produkter, og Philippe Grandjean mener, at man bør sætte ind her.

»Lige nu gør man det, at man vejer hjerner på nyfødte rotter, som har været eksponeret for stoffet. Så undersøger man, om de som konsekvens mister hjernemasse, og det er en helt godnat måde at teste på«, siger han.

GUIDE

Forskeren henviser til, at der findes langt mere effektive metoder.

»Vi kan rent faktisk dyrke stamceller fra hjernen og teste af den vej. Det er ikke nødvendigvis voldsomt dyrt at gøre, og vi ville kunne få et langt bedre indblik i påvirkningen, hvis vi gjorde det. Som alternativ bør vi lave grundforskningen inden for en meget lang række stoffer, og valide resultater kan ligge mere end ti år ude i tiden. Det har vi ganske enkelt ikke tid til at vente på«, siger han.

Kritik af undersøgelse

Artiklens konklusioner står dog ikke uimodsagt. Flere forskere angriber dele af artiklen og sår tvivl om den videnskabelige metode i dele af undersøgelsen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Artiklen mangler stringens, og derfor er det umuligt at bedømme validiteten af forfatternes påstande. Mange af dem er meget spekulative«, siger epidemolog fra Southampton Universitet David Coggon til mediet Digital Journal.

Han henleder opmærksomheden på, at andre og mere grundige undersøgelser er nået frem til mindre alarmerende resultater.

LÆS OGSÅ

En anden forsker angriber de to professorers argumenter om, at høje forekomster af stoffet flourid kan have en inflydelse på børns mentale udvikling. Han mener ikke, at forskerne har belæg for at lave den kobling.

»De citerer kun én anden undersøgelse (som handler om fourid, red.) Den sammenligner børns gennemsnitlige IQ i forskellige byer, hvor forekomsten af flourid er forskellig, men der bliver ikke taget højde for andre faktorer, og man har heller ikke målt, hvor meget af stoffet børnene rent faktisk har i sig. Det er ikke god dokumentation«, siger Jean Golding fra Universitet i Bristol, også til Digital Journal.

Philippe Grandjean imødekommer da også kritikken.

»Der vil altid være usikkerheder i denne type forskning. Det er netop også derfor, at vi opfordrer til en helt ny måde at undersøge løbende på. Risikoen er ganske enkelt for stor til, at vi kan lade være«, siger han.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden