Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
THOMAS BORBERG
Foto: THOMAS BORBERG

Aportekerne har en særstatus i det danske samfund, og som forbrugere forventer vi, at de leverer sikre produkter. Men selv om en creme eller shampoo udelukkende sælges på apoteket, er der brug for et kritisk blik på indholdsdeklarationen, viser en gennemgang af flere populære produkter. Her læser Claus Jørgensen fra Forbrugerrådet Tænk Kemi det med småt.

Forbrugerkemi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Apotekers troværdighed blåstempler cremer med problematiske stoffer

Populære brands lever ikke altid op til den tillid, som salg på apoteket giver.

Forbrugerkemi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forbrugere, der vil undgå hormonforstyrrende og allergifremkaldende stoffer i deres plejeprodukter, kan ikke stole blindt på apotekets varer.

Det viser en gennemgang af Vichy, A-Derma, La Roche-Posay og andre produkter, som det kun er apotekerne, der sælger. Typisk sælges varerne i et klinisk look med flatterende navne, som får dem til at virke milde, kliniske og sunde. For eksempel er der Vichys Soothing eye makeup remover, A-Dermas Emollient balm, deodoranten 48h Anti-irritation antiperspirant sensitive skin eller en Dermo-protective treatment shampoo fra Ducray.

Navnenes indhold betyder lindrende, blødgørende, ikke irriterende til sensitiv hud og beskyttende. Men de tre produkter indeholder enten potentielt hormonforstyrrende stoffer eller det stærkt allergifremkaldende konserveringsmiddel MI. Stoffer, som er lovlige, men som mange forbrugere forsøger at undgå.

Det er ikke, hvad kunderne forventer, når de handler på et apotek, siger ekspert i branding og lektor ved CBS, Sylvia von Wallpach.

»Det gør en kæmpe forskel, om du er i en almindelig butik eller på et apotek, hvor du forventer, at de er eksperter på indholdet i varerne. Det giver seriøsitet, at du kan købe medicin på apoteket, og det udnytter de plejeprodukter, som har eksklusive kontrakter med apotekerne. De lever af den brandværdi, som det giver dem at blive solgt på apoteket«, siger Sylvia von Wallpach, og peger på, at varernes emballager og navne spiller på det kliniske, på at være sunde for dig.

Apoteket har en særlig rolle, mener Claus Jørgensen fra Forbrugerrådet Tænk Kemi.

»På apoteket har du som forbruger en større forventning om, at der er styr på varerne. Men som det er nu, er det at gå på apoteket ikke en garanti mod at finde stoffer som er omdiskuterede eller som kan være problematiske for din sundhed«, siger Claus Jørgensen. Han understreger, at der er en lang række gode produkter på apoteket også.

Apotekerne har særstatus som de eneste forhandlere af receptpligtig medicin og de fleste håndkøbsprodukter, og havde i 2014 en omsætning på 11,1 mia. kroner før moms. Ud af dem blev knap 12 procent tjent på andre varer end medicin, for eksempel cremer, plastre og vitaminpiller.

Flere stoffer er under anklage

Det kom som en stor overraskelse for apotekerne selv, da man i forrige uge blev nødt til at tage syv produkter fra Vichy, La Roche-Posay og Embryolisse af hylderne, fordi de indeholdt det forbudte, potentielt kræftfremkaldende stof PHMB. I alt er 36 PHMB-holdige produkter fra forskellige forhandlere blevet anmeldt til Miljøstyrelsen af Forbrugerrådet Tænk Kemi.

Også MI, som blev fundet i shampoo, er problematisk, fordi det har en så dramatisk allergifremkaldende effekt, at Miljøstyrelsen allerede i december 2013 bad detailhandlen om at få det hurtigst muligt væk fra hylderne, fordi en lovændring tager tid. Men shampooen er altså stadig at finde.

I plejeserien A-Derma er der fundet Dht, som er mistænkt for at påvirke hormonerne, i syv ud af 11 undersøgte varer, mens serien Vichy har mindst ni varer med problematiske stoffer.

Forbrugerne tænker på apoteket som en forlængelse af sygehusvæsnet, nærmest som en non-profit virksomhed, oplever professor Jeanne Duus Johannesen fra Videncenter for allergi ved Gentofte Hospital.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det giver troværdighed, og med den følger også et ansvar for at have et særligt øje på sikkerheden ved de produkter man sælger. Hvis man har produkter med MI, som har været et velkendt problem længe, så overskrider man den grænse som apotek«, siger Jeanne Duus Johansen.

Men apotekerne har styr på deres produkter, siger farmaceut hos Apotekerforeningen, Helle Jacobsgaard.

»Sagen med PHMB er et udtryk for et svigt fra leverandøren. Vi havde ikke en chance for at vide, at de ikke overholdt loven. MI har vi fået oplyst, at producenten er i gang med at fase ud«, siger Helle Jacobsgaard, som er uenig med Forbrugerrådet Tænk Kemis problematisering af Bht, som potentielt hormonforstyrrende stof.

»Hvis vi skulle fjerne alle stoffer, som Tænk Kemi mener er problematiske, ville nogle af vores kunder ikke kunne få den hjælp, der har behov for«, siger hun.

Apoteket er et brand

Apotekerforeningen peger på, at den personlige rådgivning på apoteket gør, at du som kunde kan vælge problematiske stoffer fra. Men et testindkøb af fire varer med problematiske stoffer affødte ingen kommentarer fra apotekeren bag skranken. Man skal altså selv spørge, om der er uønskede stoffer i.

Generelt er danskernes tillid til apotekerne høj, viser Apotekerforeningens egne undersøgelser, senest fra 2014. Her sagde 96 procent, at de var trygge til at få udleveret medicin på apoteket, og 90 procent var tilfredse eller meget tilfredse med apotekerne. Den tillid smitter af på produkterne, som du som forbruger ikke kan undgå at møde, når du skal hente medicin.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Brandeksekspert Sylvia von Wallpach opfatter selv apoteket som et sted, hvor hun kan søge rådgivning. Men den særlige tiltro skal apotekerne leve op til. Har de produkter, der overrasker kunderne ved at indeholde uønskede stoffer, så kan det forringe apotekernes brand.

»Apotekerne har en særstilling. Du har typisk et apotek, som du altid går til, når du skal hente medicin, og som du har tillid til. Men det er en tillid, som dårlige produkter kan undergrave«, siger Sylvia von Wallpach, og opfordrer apotekerne til at overveje, om de stiller de rigtige krav til deres leverandører.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden